Festen slut i det offentlige

Det var ikke kun de private husholdninger, men også stat, amter og kommuner, der slog gevaldigt til søren under 1990'ernes forbrugsfest. Det afslører en ny budgetredegørelse fra Finansministeriet, som bl.a. viser, at det offentlige i gennemsnit reelt brugte 15.000-16.000 kr. mere pr. borger i 2001, end det var tilfældet i 1992. Faktisk har Danmark tiårsrekorden i offentlig forbrugsvækst, når man sammenligner med lande som Sverige, Norge, Finland, Østrig, Holland, Belgien, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og USA. Ifølge Thor Pedersen (V) er det derfor vigtigt med en afbøjning af væksten i den offentlige sektor de kommende år, og han efterlyser også en kritisk stillingtagen til, om vi får nok for de penge vi bruger på bl.a. sundhed, folkeskoler og ulandsbistanden. Kulturopgør »I det offentlige har vi haft en tendens til at sige at kvalitet er lig med at bruge mange penge. Den kultur må vi gøre op med og f.eks. i folkeskolen diskutere udgiftene i forhold til antallet af elever«, sagde Thor Pedersen. Han understregede pointen med, at der i Danmark er ca. ti elever pr. folkeskolelærer på 1. til 6. klasseniveau, mens der i lande som Tyskland, Frankrig og Storbritannien er ca. 20 elever pr. lærer. »Men det er den enkelte kommune, der lægger niveauet for deres folkeskoler«, sagde Thor Pedersen og affejede dermed spørgsmålet om, hvilken økonomi han forestiller sig i fremtidens folkeskole. Regeringen har forlig på folkeskoleområdet med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, og ifølge Ritzau er i hvert fald Dansk Folkeparti med på en stram kurs over for skolerne. Op mod tendenser »Det må først og fremmest være kommunerne, der selv tager initiativet. Men én ting er helt sikker - der kommer ikke flere penge til skolerne nu, og i de kommende år vil elevtallet stige, så kommunerne bliver nødt til at spare på udgifterne, siger uddannelsesordfører Louise Frevert fra Dansk Folkeparti. Ifølge Thor Pedersen ligger der også en meget stor udfordring i at bryde tendensen til at passive overførsler sluger flere og flere offentlige budgetkroner. »På trods af et betydeligt fald i ledigheden er udgiften til overførsler steget med otte mia. kr. i realvækst de sidste ti år. Og hvis tendensen fortsætter vil vi i 2040 bruge 80 mia. kr. mere til overførsler. Det mønster skal brydes og løsningen er at få flere i arbejde og flere til at blive længere på arbejdsmarkedet«, sagde Thor Pedersen. Mere end pension Detaljerede analyser af overførslerne viser dog, at det ikke er folkepensionen, der hidtil har drevet udgifterne til overførslerne mest i vejret, men derimod udgifter til efterlønnen, SU og børnepasningsorlov. De stigende overførsler har således mere end opvejet de budgetgevinster der er opnået som følge af, at arbejdsløsheden er faldet med ca. 200.000 på ti år. Mere for pengene er ifølge Thor Pedersen en måde at håndtere den bratte overgang fra årlige vækstrater på ca. to procent i den offentlige sektor i 1990'erne til blot en halv procent årligt fra 2005 og frem. Borgernær service I den øvelse så han gerne, at der blev flyttet ressourcer fra rent administrativt arbejde til borgernær service. »Hvis man forestillede sig, at man fjernede alt det rent administrative arbejde, der også udføres af servicepersonale ved siden af deres egentlige faglige kompetence, svarer det til at frigøre arbejdskraften fra 60.000 årsværk«, sagde Thor Pedersen. I alt ansat det, der svarer til 680.000 fuldtidsansatte i det offentlige og hver femte stilling har administration som den primære beskæftigelse.