Konservativt nej til bistandsplaner

Finansminister Thor Pedersens (V) ambition om at presse de private ulandsorganisationer til selv at finde flere penge falder ikke i god jord hos den konservative regeringspartner. De private organisationer gør et godt arbejde og skal ikke straffes økonomisk for manglende folkeligt engagement, fastslår udenrigs- og finansordfører Gitte Seeberg (K). Dermed er der lagt op til ballade internt i VK-regeringen om Thor Pedersens udspil, som blev lanceret i forbindelse med offentliggørelsen af Finansministeriets budgetredegørelse i går. »Vi kommer til at se på den måde, vi beviliger vores ulandsbistand på, og min forventning er, at vi skal kræve et større folkeligt engagement af de private organisationer«, sagde finansministeren. Fuld uafhængighed Af budgetredegørelsen fremgår det, at en del private bistandsorganisationer - de såkaldte ngo'er - er rent statsligt finansierede. ngo er en forkortelse af Non Government Organisation, og uafhængigheden af regeringen bør også forstås økonomisk, mener finansministeren. »Hvis man mener noget med n'et i ngo, så kan det ikke være helt statsligt finansieret. Hvor uafhængig er man, hvis man får alle sine penge fra det offentlige«, spørger Thor Pedersen. Han lægger op til, at Folketinget under forhandlingerne om finansloven for 2004 skal overveje et princip om, at ngo'er skal skaffe ti eller tyve procent af deres penge selv for at få offentlig støtte. Indtil 1993 var der et krav om mindst ti procent, og lande som Norge og Sverige har en tilsvarende model. Konservative nedtoner Men den ide er de konservative ikke begejstret for. »Selvfølgelig kan vi diskutere det, og selvfølgelig ville det være godt, hvis bistandsorganisationerne havde flere medlemmer. Men det er ikke afgørende«, siger udenrigs- og finansordfører Gitte Seeberg (K). »ngo'erne udfører et godt arbejde, og de laver projekter, som Danida ikke ville udføre. Det vil være synd, hvis et krav om selvfinansiering skal ødelægge et værdifuldt arbejde«. Gitte Seeberg mener heller ikke, at det er rimeligt at forvente, at danskerne skal bidrage mere til ulandshjælp end de omkring 13 milliarder kroner, som staten betaler. »Vi har verdens højeste skattetryk, og jeg tror faktisk, at danskerne føler, at de betaler til ulandshjælpen over skatten«, siger hun. Projekter i fare Flere private organisationer bekræfter, at det er svært at samle penge ind til de mere langsigtede bistandsprojekter. De projekter vil komme i fare, hvis Thor Pedersen får held til at kræve selvfinansiering, frygter de. »Det er lettere at samle penge ind til katastrofehjælp og truede dyr, mens en række af de langsigtede projekter kan være svære at forstå. Nøden er hjertegribende. Folk er mere rationelle over for de projekter, der skal redde dyrene på lang sigt«, siger Kim Carstensen, generalsekretær i verdensnaturfonden WWF. Han erklærer sig helt indstillet på, at regeringen vil se på de private organisationer med kritiske øjne. »Debatten er velkommen, men det må ikke være sådan, at konklusionerne er givet på forhånd«, siger han. Firkantet syn Mellemfolkeligt Samvirke, MS, hilser med tilfredshed, at regeringen ønsker at styrke det folkelige engagement. »Men et krav om selvfinansiering er en firkantet og snæver måde at opgøre det folkelige engagement på. Opbakning handler ikke kun om, hvor mange gange man går på posthuset med et girokort«, siger generalsekretær i MS Lars Udsholt. Også MS oplever, at det er nemmere at samle ind til akut katastrofehjælp end til langsigtet bistandsarbejde. SOS-børnebyerne klarer sig i dag stort set uden statstilskud og har held til at samle ind også til det langsigtede. »90 procent af vores projekter er langsigtede. Jeg siger ikke, at det er let at samle ind. Der skal en indsats til, men det kan lade sig gøre«, siger Preben Dich, næstformand i SOS-børnebyerne. Omkring otte procent eller 985 millioner statslige kroner gik i 2001 til nødhjælp og bistand gennem godt 80 private organisationer, fremgår det af budgetredegørelsen.