Nødråb fra sundhedsforskning

Et af dansk forsknings flagskibe, sundhedsvidenskaberne, er i krise. Der produceres stadig gode resultater, men hvert år må forskere skrinlægge lovende programmer, der er vurderet som gode nok til at få støtte, men ikke får det, fordi kassen med forskningsstøtte bliver mindre. Svært at få øje på den nye generation En analyse viser, at den nye generation, der skal tage over, når de aldrende universitetsforskere og undervisere går på pension i de næste 10-15 år, er svær at få øje på. Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd (SSVF) har netop gjort sin årlige uddeling af forskningsmidler op. Dækker ikke behovet To tredjedele af de 476 forskningsprojekter, rådet blev præsenteret for, blev fundet værdige til støtte. Men selv om rådet i 2002 fik flere penge, har de langtfra kunnet dække behovet. »Vi har i år kunnet give 136 millioner kroner. Det dækkede kun 13 procent af det beløb, der blev ansøgt om«, siger professor Jens Christian Djurhuus, formand for SSVF. En tredjedel flere ansøgninger Antallet af ansøgninger til SSVF steg med næsten en tredjedel sidste år. Det skyldes især, at en del statslige forskningsprogrammer - populært kaldet cigarkasse-forskning - der har finansieret sundhedsforskning i de seneste år, er ved at løbe ud. »De fleste programmer toppede i 2000 og 2001. Med udgangen af dette år udløber de fleste programmer. Derudover strammes universiteternes økonomi. Det er særlig problematisk, fordi det rammer den langsigtede forskning. Hvis den langsigtede forskning lider, kommer forskningen som helhed til at lide på et tidspunkt«, siger Jens Christian Djurhuus. Ikke så slemt som frygtet Han understreger, at forskningsrådene i 2002 fik flere penge at dele ud fra de såkaldte UMTS- og ATP-midler. »Situationen er ikke så slem, som vi havde frygtet. Men totalt set dækker de ekstra bevillinger ikke hullet efter programpengene. Og de rækker kun til 2006, så får vi et virkeligt problem«, siger han. Jens Christian Djurhuus mener, at »en del« af de gode projekter, der ikke får støtte, bliver finansieret ad anden vej, men han tør ikke skyde på hvor mange. Få industripenge Også i medico- og biotekindustrien oplever man i øjeblikket kapitalmangel. Ulrik Spork, der er Chief Investment Officer i Novo A/S, Novogruppens venture capital-selskab mener ikke, at det er oplagt for industrien at tage over, hvor Forskningsrådenes midler slipper op. Få interessante idéer for industrien »Det er ganske få af de gode forskningsidéer, der er interessante for industrien at investere i. Ikke fordi det ikke er interessant forskning, men der er jo et stort spænd mellem det, der er interessant at forske i, og det, der er klar til at blive en virksomhed ved hjælp af venture kapital«, siger Ulrik Spork. Han understreger også, at der er brug for den offentligt finansierede langsigtede forskning. »Det er kritisk, hvis man bliver ved med at skære på dette område. Der er en smertegrænse, og vi er tæt på eller måske under den nu. Ser man på de steder i verden, hvor der bedrives virkelig god forskning, San Diego, Boston og Californien, er det jo de samme steder, der skyder nye virksomheder op«. Sander: Forskningsrådet overdriver Videnskabsminister Helge Sander (V) præsenterer torsdag regeringens nye 'vidensstrategi'. Han mener ikke, at det kan være så galt fat, som Forskningsrådets formand siger. »Forskningsrådene har fået flere penge sidste år. Og vi har afsat 600-700 millioner på finansloven for 2003; det smitter også af på forskningsrådene. Så der er ikke en vigende tendens, der er det modsatte«, siger Helge Sander. Godt med mange ansøgere Han fortsætter: »Det er godt, at der kommer mange gode ansøgere. Så er vi da sikre på, at det er gode projekter, der får penge. Jeg ville være meget mere bekymret, hvis vi ikke fik nok ansøgere«. Læger på vej væk En analyse fra SSVF peger på, at sundhedsforskningen også er under pres på de sundhedsvidenskabelige dele af universiteterne. Analysen 'Forskningens vilkår', som SSVF udgiver i næste uge, viser at forholdene på universiteter, tandlægeskoler og Den Farmaceutiske Højskole er med til at skræmme unge kandidater væk fra de videnskabelige stillinger og over til sygehusene eller industrien. For meget arbejde, for lidt løn »Der er for meget arbejde, for ringe løn, for ringe udstyr og for få forskningsmidler at arbejde med, til at universiteterne er attraktive som karrierevej«, siger professor ved Tandlægeskolen Birgitte Nauntofte, næstformand i SSVF, og formand for udvalget, der har udarbejdet analysen. Det skaber et problem, fordi sundhedsvidenskaberne i lighed med andre områder på står over for et voldsomt generationsskifte i de kommende år. Risikerer fald i det faglige niveau Analysen peger på, at institutterne kan risikere at få for få forskere og undervisere med en lægelig, tandlægelig eller farmaceutisk baggrund. Det vil »ikke kun have en afgørende negativ indvirkning på det fremtidige danske uddannelsessystem og sundhedsvæsen, men også på den danske konkurrenceevne inden for den biomedicinske-farmaceutiske industri«, hedder det i analysen.