Job og god løn sparer medicin

Arbejde sparer medicin. Og en god indkomst ser også ud til at holde danskerne væk fra apoteket. Det viser den første danske undersøgelse, der klart dokumenterer en sammenhæng mellem medicinforbrug og social placering i samfundet. Det bemærkelsesværdige er, at forskellen i medicinforbruget blandt personer med og uden tilknytning til arbejdsmarkedet også er der, når der korrigeres for forskellen på sygelighed i de to grupper. Det er kendt, at personer i de laveste socialgrupper har det dårligste helbred. Men selv når der tages højde for den forskel, får personer uden for arbejdsmarkedet langt oftere medicin på recept mod deres sygdomme end både folk i arbejde og arbejdsløse, viser undersøgelsen fra Forskningscentret for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse (FKL) ved Danmarks Farmaceutiske Universitet. Fattige bruger mest »Omkring dobbelt så mange personer i grupperne førtidspensionister og andre uden for arbejdsmarkedet bruger regelmæssigt medicin eller har brugt receptpligtig medicin inden for de seneste 14 dage - set i forhold til grupperne selvstændige, funktionærer, arbejdere og også arbejdsløse«, siger cand. pharm. Merete W. Nielsen, der har lavet analysen som en led i sin ph.d.-afhandling. »Også indkomsten spiller en rolle for, om man regelmæssigt bruger medicin. Den laveste indkomstgruppe har et højere medicinforbrug end den højeste - også korrigeret for forskellen i sygelighed«. Merete W. Nielsens analyse bygger på data fra sundheds- og sygelighedsundersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed fra år 2000. Over 16.000 danskere er blevet spurgt, om de regelmæssigt bruger medicin, og om de har brugt receptpligtig medicin eller håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage. Flest piller til kvinder For alle tre typer af medicinforbrug gælder, at kvinder bruger mere medicin end mænd, og for receptpligtigt og regelmæssigt medicinforbrug gælder det, at forbruget stiger med alderen. Men når der korrigeres for både køn, alder og den kendte forskel i sygelighed blandt socialgrupperne, står den markante forskel stadig tilbage: At tilknytning til arbejdsmarkedet og indtægt spiller en selvstændig rolle for, hvordan man håndterer sygdom og symptomer på sygdom. Det gælder imidlertid ikke brugen af håndkøbsmedicin - altså medicin, der kan købes på apoteket uden recept. Her ligner gruppernes forbrugsmønster meget hinanden. De indsamlede data kan ikke bruges til at forklare, hvorfor der er den forskel i medicinforbruget hos de forskellige socialgrupper. Analysen siger heller ikke noget om størrelsen af medicinforbruget. Regelmæssig medicinforbrug kan således dække over alt fra en enkelt blodtrykssænkende pille om dagen til mange forskellige lægemidler hver dag.