CO2-udslip ned i undergrunden

Undergrunden nordøst for Kalundborg kan komme til at tjene som et gigantisk CO2-depot og på den måde hjælpe Danmark til at nå miljømål under FN's klimaaftaler. Om kort tid giver VK-regeringen sit bud på, hvordan nationen i første omgang kan reducere udslippet af CO2 og andre drivhusgasser med 21 procent inden år 2012. EU og danske virksomheder tager allerede muligheden for CO2-deponering så alvorligt, at Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) i samarbejde med Energi E2 og Statoil nu går i gang med at undersøge de tekniske muligheder. De vil også regne på, hvordan økonomien vil være, hvis man tager CO2 fra skorstene på Asnæsværket og Statoils raffinaderi i Kalundborg og pumper drivhusgassen 1,5 kilometer ned i et sandlag i undergrunden. »Kalundborg er ét af en række eksempel. Teknologien kan også bruges andre steder i Danmark og i udlandet«, siger chefkonsulent Niels Peter Christensen fra GEUS og nævner, at også mulige lagre i Tyskland, Wales og Norge vil indgå i dette EU-forskningsprojekt, som starter i februar. Skyggepriser Ved at indfange og nedpumpe CO2'en fra de to store energianlæg i Kalundborg kan atmosfæren slippe for at modtage seks millioner af de 60-70 millioner tons CO2, Danmark udsender hvert år. For at kunne veje forskellige initiativer op mod hinanden opererer miljøøkonomer med begrebet 'CO2-skyggepriser', der er en beregning af, hvad det - på baggrund af en række forudsætninger - koster at skåne atmosfæren for et ton CO2. Niels Peter Christensen skønner, at CO2-skyggeprisen for deponering på land ligger mellem 270 og 350 kroner. Det er dyrere end at begrænse Danmarks eksport af el med CO2-kvoter, men cirka samme pris som at opføre møller til havs. »CO2-deponering på land er lidt dyrt, men det er en metode, der kan reducere CO2-udslippet betragteligt«, siger Niels Peter Christensen og påpeger, at lageret ved Kalundborg foreløbig skønnes at kunne rumme mellem 100 og 140 års produktion af CO2. Hvis der ikke kan findes bedre geologiske muligheder ved København, så kan et eventuelt lager ved Kalundborg altså også klare de fem millioner tons CO2, der slipper ud af skorstenene på Avedøreværket og de øvrige københavnske energianlæg. Er det ikke mere fornuftigt at bruge for eksempel ti milliarder kroner på vindmøller, der producerer el i 30-40 år, end at bruge ti milliarder kroner på CO2-deponering? »Sådan er valgmulighederne ikke skruet sammen - det er ikke et spørgsmål om enten eller. Selv ved en hastig udbygning med CO2-fri vedvarende energi er der ikke udsigt til, at fossile brænd-sler (kul, olie og gas, red.) kan undværes i energiforsyningen i mange årtier fremover. Derfor giver det god mening at finde metoder til at gøre de meget effektive danske kulkraftværker næsten CO2-fri«, siger Niels Peter Christensen. Billigere i Nordsøen CO2-deponering i oliefelter ude i Nordsøen er en anden mulighed. Elsam er dybt involveret i et projekt, der kan komme til at omfatte også norske og britiske selskaber. I en miljøøkonomisk rapport lavet af rådgiverfirmaet Cowi for Miljøstyrelsen fremgår det, at det kan der være ganske god økonomi i. Indsamling og deponering af 13,7 millioner tons CO2 fra otte danske kraftværker vil koste mellem 50 og 150 kroner per nedpumpet ton CO2. Beregningerne rummer mange usikkerheder, men umiddelbart virker prisen tillokkende. At skyggeprisen er lavere ude på havet end på land skyldes, at CO2 fra kraftværker kan bruges som hjælpestof af olieselskaber, der henter olie op fra undergrunden. Metoden bruges flere steder i USA på land, hvor erfaringen viser, at der kan tvinges ekstra 8-16 procent olie op, og USA's regering støtter forskning i CO2-deponering. Uanset om der er tale om CO2-deponering på land eller ude under havet, så mener talsmænd for Greenpeace og WWF Verdensnaturfonden, at det er en rigtig dårlig idé at efterlade en underjordisk arv til vores børn og børnebørn. Ingen garanti »Der er ingen garanti for, at CO2'en bliver nede i undergrunden«, siger Tarjei Haaland fra Greenpeace. Lars Georg Jensen fra WWF Verdensnaturfonden ser CO2-deponering som endnu en krampetrækning fra kulkraftværkernes ejere. »Kul er fortidens brændsel«, siger Lars Georg Jensen. De grønne organisationer ser hellere, at samfundet satser på energibesparelser og vedvarende energi. Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) mener, at CO2-deponering er værd at undersøge, »selv om prisen ikke er attraktiv endnu«.