Nationalparker kan godt betale sig

Hotel Romantik kan beskæftige 24 personer, naturefterskolen 12 og råstoflaboratorierne 7. Alt i alt kan Sejlflod Kommune og Nordjyllands Amt få 94 arbejdspladser ekstra, hvis Lille Vildmose bliver nationalpark. Det er konklusionen i en analyse, som forskere på Aalborg Universitets Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning har udarbejdet på initiativ af WWF Verdensnaturfonden. Analysen, der blev offentliggjort i denne uge, viser, at beskæftigelsen inden for de traditionelle erhverv landbrug og tørveindustri vil falde, men det mere end opvejes af flere job inden for især turisme, men også naturpleje, uddannelse og forskning. Attraktivt Dertil kommer, at det vil blive mere attraktivt at bo i området, fordi der vil være tale om unik natur, relativt tæt på en storby, i dette tilfælde Aalborg. Og endelig er der mulighed for, at erhvervsdrivende vil kunne markedsføre flere nicheprodukter a la Vildmose-kartofler med en klar, lokal profilering. »Resultaterne vil variere, hvis man ser på de andre områder i Danmark, hvor man overvejer nationalparker. Men der er ingen tvivl om, at der overalt vil være positiv effekt, især hvis man formår at få folk til at overnatte i områderne«, siger hovedmanden bag undersøgelsen, lektor Mogens Ove Madsen. Politiken har bedt to eksperter i miljøøkonomi, lektor Alex Dubgaard fra Landbohøjskolen og sekretariatschef Peder Andersen fra Det Økonomiske Råd, om at gennemgå Lille Vildmose-rapporten. De mener, at den er noget overfladisk og baserer sig på gisninger og ønsker snarere end modelberegninger, miljøøkonomiske costbenefit-analyser og inddragelse af erfaringer fra lignende projekter. God økonomi Men dermed ikke sagt, at nationalparker ikke kan betale sig, understreger de. »Der er ikke grund til at antage, at naturbeskyttelse vil have negativ beskæftigelseseffekt. Og selv om den skulle, er der jo alternative jobmuligheder inden for pendlingafstand. Aalborg er kun 20-30 minutters kørsel væk«, påpeger Alex Dubgaard. Desuden vil der ifølge Dubgaard alt i alt oftest være god økonomi i nationalparker, fredninger og naturgenopretning, hvis man inddrager 'værdien af naturen' og sætter pris på dens funktion som rekreativt område. Udenlandske undersøgelser peger i samme retning. EU-rapporten 'Promoting the socio-economic benefits of Natura 2000' vurderer for eksempel, at 125.000 mennesker i EU var beskæftiget med naturbeskyttelse i 2001. Det tal vil stige, hvis man skaber flere store, sammenhængende naturområder. Unik natur Hovedparten af de kommuner og amter, der har mulighed for at huse de første danske nationalparker, har da også meldt positivt tilbage på miljøminister Hans Christian Schmidts (V) forespørgsel i efteråret. Kun omkring Det Sydfynske Øhav var man negativ, mens Lille Vildmose, klithederne i Thy, Mols Bjerge/Helgenæs, Gribskov/Esrum Sø og Høje Møn med Møns Klint stadig er med i opløbet. Miljøministeren understreger, at eventuelle positive økonomiske effekter ikke vil være afgørende, når han i marts skal udpege to-tre områder som pilotprojekter. »Helt overordnet skal der være tale om unik natur, som befolkningen kan få gavn af. Men hvis vi samtidig kan tilgodese områder, der for eksempel er hårdt ramt jobmæssigt, vil det da være fint«, siger Hans Christian Schmidt. Politisk enighed Der er bred enighed i Folketinget om, at Danmark skal have nationalparker, men oppositionen mener, at regeringens ambitioner på området er for svage, og ville derfor ikke være med i naturforliget i oktober. Det ville til gengæld Dansk Folkeparti, der opfordrer ministeren til fortsat at holde fuld fart på processen. »Det er utrolig vigtig, at nationalparkerne kommer hurtigt. Vi fornemmer, at der er stor folkelig opbakning om dem«, siger partiets miljøordfører, Jørn Dohrmann.