Zap ind og zap ud - af folkeskolen

For en generation siden skulle oldemor have noget nær 100-års-fødselsdag, eller lille Arthur skulle have i hvert fald de magiske 37,8 i feber for at få far og mor til at skrive i kontaktbogen, at han holdt fri. I dag kan det være behovet for en hyggedag, en indkøbstur eller chancen for fælles vanillekransebagning, der får forældrene til at holde deres børn hjemme fra skolen. En udvikling, der på den ene side tilgodeser familielivet og på den anden side generer undervisningen i folkeskolen - men som under alle omstændigheder er på vej, og som slår mere og mere igennem, vurderer fremtidsforskere. Børnefamiliernes tid er låst fast »Det er tydeligt, at det nye tidsbegreb er begyndt at presse på. Flere i samfundet har fået lov at eje deres egen tid«, siger forskningschef Liselotte Lyngsø fra Institut for Fremtidsforskning. »Både de unge på 20-30 år og de ældre kan styre deres egen tid, men børnefamilierne er utrolig fastlåste, og jeg tror, at vi vil komme til at opleve et pres for at få mere fleksible løsninger i folkeskolen. Simpelthen fordi det er måden at få tingene til at hænge sammen på«. Især familier, der har indrettet sig med fleksible arbejdstider - typisk akademikerfamilier - har svært ved at indordne sig folkeskolens skemalagte liv. Børnefamilier bundet »Man kan selvfølgelig kalde det forkælet, men det er et resultat af, at samfundet er under forandring. Børnefamilierne skal bare stadig møde ind på klokkeslag lige fra børnehaven og til skolen. Resten af samfundet får lov at klare tingene i et meget større tidsrum, men det er jo kolossalt meget lettere for en familie at købe ind med lille Pelle, når stormagasinet ikke er pakket med alle de andre ulvetimefamilier«, siger Liselotte Lyngsø. Hun erkender, at forældrene bryder med skolens regler. »Men hvis lærerne skal løse det problem, må det ske i erkendelse af, at familierne har svære betingelser. Til gengæld må forældrene forstå, at når Pelle går glip af matematik, så har de selv ansvaret for at få lært ham det, han mangler«. Fremtidsforsker Maria-Therese Hoppe fra det internationale netværk Global Future Forum ser det også som en klar tendens, at familiernes livsstil støder sammen med folkeskolens tider. Et lille problem »Men normalt brokker man sig over, at familierne ikke tager sig nok af deres børn. Når de så endelig gør det, er det også galt« siger Maria-Therese Hoppe. »Selvfølgelig er der et problem, når et barn ikke hører det samme som resten af klassen, men det sker jo også ved sygdom«. »Jeg tror, at det føles som et stærkere problem for læreren, der næsten hver dag oplever, at der er nogen, der er væk. Men for den enkelte elev er det ikke så tit, at det sker«. For Maria-Therese Hoppe at se skal lærerne bliver bedre til at langtidsplanlægge og informere elever og forældre om, hvad der skal ske, hvornår. Så kan forældrene selv læse det forsømte op med barnet, og så er problemet til at overskue, mener hun. Forældre tager fejl Rektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, Lars Henrik Schmidt, er helt uenig. Han ser det som et stort problem for undervisningen, at »lærerne ikke ved, hvem der kommer i timerne«. »Forældrene er af den opfattelse, at skolen er et serviceorgan«, siger Lars Henrik Schmidt. »De opfatter skolen som daginstitutionen og tror, at de selv kan bestemme. Det griber ind i den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen. Forældrene mener, at de kan skalte og valte med udbuddet, som det passer dem, fordi børnene er deres. Men samfundet har også et ansvar for børnene. Det er man ved at have glemt«.