Skuespillere træner læger

Uhelbredelig sygdom, mørke udsigter, dårlige prøver, udsigtsløs behandling. Det er ikke sjældent meget tunge beskeder, der går tværs over bordet fra den praktiserende læge til patienten. Og kan patienten føle sig fortabt i situationen, er den praktiserende læge også meget alene i den anden ende af samtalen. I Frederiksborg Amt har en gruppe praktiserende læger på eget initiativ og for egen regning dannet en gruppe, som efter konsultationernes lukketid efteruddanner sig - blandt andet i at kommunikere og blive bedre til at føre den vanskelige samtale, som fylder mere og mere i lægens praktiske hverdag. »Det drejer sig om de samtaler, hvor vi skal aflevere et svært budskab om sygdom, men vi har også efterhånden mange helbredssamtaler, hvor vi gerne skulle nå ind til patienten og forsøge at præge til en bedre og sundere livsstil. For eksempel hvis vi har en fornemmelse af, at der er for meget alkohol eller røg i spil hos patienten«, siger praktiserende læge Morten Gøtzsche fra Hørsholm. For at blive bedre til netop den svære samtale bruger lægerne, sammen med psykolog Erling Groth som spilfordeler, rollespillet, og i stedet for selv at agere patienter har de allieret sig med professionelle skuespillere fra firmaet Profdialog. Alsidigt håndværk »Vi kan bruge vores håndværk andre steder end på de skrå brædder, og vi har efterhånden specialiseret os i at spille patienter i en vanskelig situation. Vi er uddannet til at sætte os ind i en given situation og kan fuldstændig leve os ind i rollen«, siger Lise Kamp Dahlerup, som netop i en konkret samtale i lægehuset i Hørsholm har givet den som 40-årig kriseramt patient med galoperende dødsangst på grund af celleforandringer i underlivet. Skuespillerne kommer selv med de konkrete sygehistorier, som de stykker sammen via kontakter i sundhedsvæsenet - Profdialog har efterhånden udviklet en vis ekspertise, fordi de også spiller syge og dårlige over for medicinstuderende. God tid »Noget af det vanskelige ved de svære samtaler er jo netop, hvordan man taler igennem det følelsesmæssige kaos, patienten ofte befinder sig i. Lægen skal vise medfølelse, men ikke nødvendigvis ved at sidde med patienten i hånden, for det kan godt være at overskride en grænse. Jeg tror på, at en af de bedste metoder til at vise sin forståelse og medfølelse er at give sig god tid«, siger Morten Gøtzsche. »Det er vigtigt at være sikker på patientens reaktion, hvis lægen kombinerer de saglige oplysninger med at trøste og holde i hånden. Hvis lægen føler sig usikker på, om patienten bryder sig om det, er det bedst at lade være. Lægen skal jo ikke foregive at kunne løse smerten - højst at kunne mindske den«, siger psykolog Erling Groth. Ifølge Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er selvbestaltede efteruddannelsesgrupper blandt praktiserende læger et udbredt fænomen. »Der findes 350 grupper, og 90 procent af alle praktiserende læger deltager i én eller flere. Det er faktisk ret enestående og udtryk for, at den praktiserende læge gerne deler erfaringer med kolleger. Også selv om det består i at betræde mere usikkert terræn som at spille med i rollespil, som mange af grupperne bruger«, siger Jørgen Lassen, formand for PLO.