Etniske afgørelser uden straf

Et forlig er et forlig. Men nogle gange kan man være lidt uenig om, hvad man er blevet enig om. Sådan ser det ud, efter at regeringen, de radikale, Socialdemokraterne og Kristeligt Folkeparti har aftalt, at Dansk Institut for Menneskerettigheder skal behandle konkrete klagesager om etnisk diskrimination. Instituttet - under ledelse af den omstridte direktør Morten Kjærum - vil ikke kunne træffe bindende afgørelser eller pålægge nogen bod eller kræve godtgørelser til dem, der er blevet forskelsbehandlet. Henstillinger og anbefalinger Instituttet skal kun udstede henstillinger og anbefalinger. Og hvis diskriminationssagen drejer sig om problemer på arbejdsmarkedet, skal instituttet helt melde hus forbi. Hvis menneskerettighedsinstituttets henstillinger bliver ignoreret, skal ofret gå til domstolene for at få sin ret ved en civil sag. Ligesom i dag. Som noget nyt indføres der dog delt bevisbyrde - så klageren ikke kun skal bevise diskriminationen, men den indklagede part skal også sandsynliggøre sin uskyld. Råd og vejledning Integrationsminister Bertel Haarder (V) understreger over for Politiken, at lovforslaget »laver ikke om på retstilstanden i Danmark på nogen måde«. Han betoner, at menneskerettighedsinstituttet udelukkende får beføjelse til at formulere »råd og vejledning« til parterne i en klagesag. Udlændingeordfører for Socialdemokraterne Anne-Marie Meldgaard har en lidt anden udlægning. Hun mener, at instituttet skal udstede »administrative afgørelser« - men erkender, at de ikke bliver bindende. Hun understreger, at hvis det bliver nødvendigt for klageren at gå videre til domstolene, skal menneskerettighedsinstituttet automatisk drage i felten for klageren og prøve at skaffe ham eller hende fri proces. Ingen jobsager Lovforslaget udelukker menneskerettighedsinstituttet fra at blande sig i klagesager på arbejdsmarkedet. Og det skal tages bogstaveligt, mener Bertel Haarder »Hvis diskriminationen er sket på jobbet, skal arbejdsmarkedets parter selv tage sig af det i det fagretlige system. Her har beskæftigelsesministeren sit eget lovforslag på vej«, forklarer ministeren. Helt så håndfast er Anne-Marie Meldgaards fortolkning ikke. Hun fastholder, at de mange med udenlandsk baggrund, der ikke er organiserede i fagforening, skal have mulighed for at gå til menneskerettighedsinstituttet med deres problemer. Ellers vil de være retsløse. »Det vil jeg holde Bertel Haarder fast på«, siger Anne-Marie Meldgaard. Med i forliget er også de radikale, hvis udlændingeordfører, Elsebeth Gerner Nielsen, erklærer sig tilfreds. »Vi har fået et uafhængigt klageorgan. Det er det vigtigste«, fastslår Elsebeth Gerner Nielsen, der lægger vægt på, at menneskerettighedsinstituttet også vil kunne fungere som en slags mægler i stridigheder om etnisk diskrimination. Overflødig Dansk Folkepartis Peter Skaarup finder den nye klageordning »helt overflødig«. »Der er så mange andre steder, man kan gå hen, hvis man føler sig forskelsbehandlet. Folketingets Ombudsmand eller domstolene for eksempel«, siger han. Peter Skaarup frygter »en sand haglbyge af diskriminationssager«, fordi det nu bliver lettere at få en sag rejst. »Vi mener, at regeringen skulle have gået imod EU og afvist at oprette et klageorgan«. Bittert SF's ordfører, Kamal Qureshi, er også skuffet - men med andre fortegn end Dansk Folkepartis. Han startede i dansk politik for ni år siden, fordi han som læge var blevet vraget af en patient på grund af sin pakistanske baggrund. Med det nye forlig om et klageorgan uden beføjelser på arbejdsmarkedet føler Kamal Qureshi »dyb bitterhed«. Som yderligere eksempel på forligets fallit peger Kamal Qureshi på, at den nye klageinstans ikke skal røre ved sager, der handler om diskrimination på grund af religion. »Masser af forskelsbehandling handler netop om religiøse spørgsmål. Det er grotesk, at det ikke er med i ordningen«, siger Kamal Qureshi.