Per Stig: Guantanamo-fanger kan sidde i 20-30 år

Udenrigsminister Per Stig Møller tror på diskret diplomati i sagen om den danske fange på Cuba. - Foto: Finn Frandsen
Udenrigsminister Per Stig Møller tror på diskret diplomati i sagen om den danske fange på Cuba. - Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

De over 600 fanger, som tilbageholdes på Guantanamo-basen på Cuba, kan risikere at blive tilbageholdt i deres celler i de næste 20-30 år. Det kommer helt an på, hvor længe krigen mod den organiserede terror kommer til at vare. Sådan lød vurderingen fra udenrigsminister Per Stig Møller (K) efter et åbent samråd i Folketingets retsudvalg i dag. »Fangerne kan risikere at blive siddende til krigen mod terror er slut. Det kan vare 20-30 år. Jeg ved ikke, hvornår den krig er slut. Jeg kan ikke sige, hvornår vi er fri for terrorhandlinger«, sagde Per Stig Møller. Étårsdag for dansk fange 12. februar er étårsdagen for, at den danske fange ankom til den amerikanske militærbase på Cuba. I modsætning til Per Stig Møller fastslog statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tidligere i dag, at der er grænser for, hvor lang tid den danske statsborger på Guantanamo-basen kan tilbageholdes. Den svenske statsminister, Göran Persson, kritiserede for nylig i et interview med Sydsvenska Dagbladet USA's præsident, George W. Bush, for at en svensk statsborger i over et år har siddet indespærret uden rettergang på den amerikanske Guantanamo-base. »Ingen lande har fået deres folk ud, om de så har råbt eller skreget. Sverige har som det eneste land holdt en høj profil. Men det har regeringen bekendt ikke givet resultater. Sveriges fange har for eksempel ikke fået så mange besøg som den danske. Det diskrete diplomati anbefales og har også givet flest resultater«, siger Per Stig Møller. Besøg i november I november måned sidste år besøgte udenrigsministeriet den danske fange på Guantanamo-basen. Lidt breve til og fra familien i Danmark og en forsikring om, at de fysiske forhold er i orden, var stort set hvad delegationen fik ud af besøget. Den danske fange blev taget til fange af USA i forbindelse med krigen i Afghanistan og har siden årsskiftet været interneret på basen sammen med cirka 600 andre fanger, der alle er mistænkt for terrorisme. I strid med internationale retsprincipper har ingen af fangerne fået ret til en advokat, og de har heller ikke fået at vide, hvad de er anklaget for.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her