International kritik af Per Stig Møller

Det er lodret forkert, når udenrigsminister Per Stig Møller (K) påstår, at de mere end 600 fanger på den amerikanske Guantanamobase i Cuba er krigsfanger i krigen mod terror. Det mener både Røde Kors og menneskeretsorganisationen Human Rights Watch. Per Stig Møller erklærede tirsdag over for Folketingets Retsudvalg, at de 600 fanger, der blev taget til fange i Afghanistan, kan tilbageholdes på ubestemt tid, til krigen mod terror var slut - også selv om den skulle komme til at vare 20 eller 30 år. »Krigsfanger løslades, når krige er forbi. Og de kan i værste fald blive siddende indtil krigen mod terror er slut«, forklarede udenrigsministeren og henviste til krigens love - Genévekonventionen. Krigen er slut Men ifølge Røde Kors og Human Rights Watch kan Genévekonventionen ikke bruges i en global krig mod terror, ligesom den ikke kan bruges i krigen mod narkotika. Derimod skal fangerne på Guantanamo opfattes og behandles som krigsfanger, fordi de blev taget til fange under krigen i Afghanistan. En krig, der for længst er slut. »Fangerne på Guantanamo er taget i en regelret krig mellem styret i Afghanistan og en international koalition. Den krig er slut. Den sluttede 1. juli sidste år, da man indsatte et nyt styre i Afghanistan. Det er med andre regler end Genévekonventionen, man skal bekæmpe terror. Fangerne på Guantanamo skal slippes løs eller stilles for en dommer, hvis man mener, at de er skyldige i eksempelvis krigsforbrydelser«, siger generalsekretær i Røde Kors Jørgen Poulsen. Lederen af Human Rights Watchs kontor i Bruxelles, Lotte Leicht, undrer sig også voldsomt over den danske udenrigsminister. »I det øjeblik den internationale konflikt ikke længere består, skal krigsfanger i henhold til Genévekonventionen frigives eller sigtes for forbrydelser. Man kan ikke sige, at de er krigsfanger i en global krig mod terror. Krigen mod terror foregår politimæssigt og mellem efterretningstjenester, og den er ikke en krig i henhold til Genévekonventionen«, siger hun. Slippes, hvis han taler USA har da også konsekvent nægtet at give fangerne juridisk status som krigsfanger, for at undgå at løslade dem. Men Per Stig Møller fastholder, at fangerne på Guantanamo er fanger i den internationale krig mod terrorisme, der langtfra er slut. Og ifølge udenrigsministeren kan den danske fange først slippes løs, hvis han giver amerikanerne alle de oplysninger om terror, han ligger inde med. »Hvis jeg skulle give ham en opfordring, så vil jeg sige: Gør det nu helt tydeligt, at du har givet de oplysninger, som må være relevante i kampen mod terror. Og gør det helt klart, at du ikke vil vende tilbage til terror. Så vil vedkommende komme hurtigere fri. Hvis man ikke vil udtale sig, får man ikke den mulighed. Det er ens eget valg«, forklarede Per Stig Møller. Til Retsudvalget oplyste han, at amerikanerne var parat til at løslade enhver fange, der fortalte alt, hvad vedkommende vidste, og samtidig overbeviste amerikanerne om, at han ikke ville begå nye terroraktioner. Lotte Leicht betegner Per Stig Møllers udtalelser som noget vås. »Det handler ikke om, at fangerne får tungen på gled. Det er en typisk bemærkning, der kommer, når folk bliver tilbageholdt mod al ret. Men danskeren er blevet taget under en konflikt i Afghanistan, der nu er slut. Derfor må man sigte ham eller frigive ham. Som krigsfange har man lov til at tie«, siger hun. Ikke gjort nok Regeringen er fra mange sider beskyldt for ikke at arbejde for, at den danske fange bliver løsladt eller sigtet for forbrydelser. Danmark har ikke fået at vide, hvad amerikanerne mistænker ham for. Men selv om udenrigsminister Per Stig Møller så sent som på et møde i USA 20. december drøftede den danske fange på Guantanamo, har regeringen ikke bedt amerikanerne løslade ham. »Nej, det har vi ikke stillet noget krav om«, sagde udenrigsministeren og henviste til, at amerikanerne fortsat er i gang med at undersøge hans sag. Per Stig Møller oplyste dog, at den danske fange havde det godt og både sendte og modtog breve fra sin familie, der ønskede størst mulig diskretion om sagen.