Syv unge mænd i alderen 16-19 år stod bag den omfattende brand, der lagde en undervisningsfløj på Møllevangsskolen i Århus i ruiner natten til tirsdag. Det mener kriminalpolitiet i Århus, der lørdag rykkede ud og anholdt de syv unge på forskellige adresser. Mistænkes for indbrud og hærværk på andre skoler Ud over branden på Møllevangsskolen mistænkes de unge også for at stå bag indbrud og omfattende hærværk mod to andre skoler i midtbyen, Elise Smiths Skole og Samsøgades Skole i henholdsvis Ny Munkegade 13 og 17. På begge skoler blev der ifølge politiet forsøgt antændt ild, men uden held. Mistænkes for hærværk mod kirke Politiet mistænker også de unge for at være ansvarlige for to alvorlige forhold af hærværk mod Adventskirken, der ligger på hjørnet af Fuglebakkevej og Vestre Ringgade tæt op ad Møllevangsskolen. Den 20. december og igen den 3. januar blev der således knust en del ruder i kirken, og ved begge episoder blev der stukket ild i nogle gardiner, hvorved der opstod ild i bl.a. et arkiv i kirkens kælder. Skader for 20-25 mio. kr. Administrationschefen ved Århus kommunale skolevæsen anslår foreløbigt skaderne til at andrage 20-25 millioner kroner, oplyser politiet.
Politiet anholder syv teenagere for skolebrand i Århus
Lyt til artiklen