Skæve teenagere bag skolebrand og hærværk i Århus

Lyt til artiklen

De tre unge århusianere, der satte ild på Møllevangskolen i Århus den 14. janar, var skæve efter at have spist euforiserende svampe, hostetabletter og røget hash. Det fremgik af grundlovsforhøret søndag formiddag i Århus, hvor de tre drenge på 16, 17 og 18 år blev fremstillet for åbne døre. 'Bare forstyrrede' Den 17-årige, som var den først til at blive afhørt, forklarede, at der ikke var noget motiv til at brænde Møllevangskolen af. »Vi er ikke pyromaner, men bare forstyrrede«, sagde han. En stor del af skolen nedbrændte. Brand og hærværk for 25 mio. kr. Drengene er sigtet for brandstiftelse og hærværk for omkring 25 mio. kroner. Kriminalpolitiet i Århus sagde lørdag, at de unge har erkendt omfattende hærværk på to kirkegårde og hærværk på Elise Smiths Skole og Samsøgades Skole i Århus. I oktober sidste år blev 40 gravsteder på en kirkegård i Hornslet raseret, og i perioden oktober - december blev i alt 80 gravsteder på Nordre Kirkegård raseret ved tre hærværk. Endelig har de tre også knust ruder og tændt ild i Adventskirken tæt ved Møllevangsskolen. På Møllevangsskolen blev en hel fløj lagt i ruiner ved branden tirsdag nat.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her