Flere timer giver ikke bedre karakterer

Det er en myte, at flere undervisningstimer udmønter sig i bedre karakterer. Det viser en analyse foretaget af Dansk Institut for Computerstøttet Journalistik (Dicar). Undervisningsministeren er godt klar over den manglende sammenhæng men er alligevel tilfreds med, at det nye folkeskoleforlig lægger op til flere undervisningstimer. Dicars analyse er baseret på Undervisningsministeriets opgørelser over karaktergennemsnit på landets skoler samt antallet af undervisningstimer. Analysen viser, at flere undervisningstimer ikke giver højere karakterer ved eksamen. Samme karaktersnit For eksempel er karaktersnittet præcis det samme på de skoler, der har gennemført mellem seks og ni timer under det vejledende timetal som på de skoler, der har gennemført det samme antal timer over vejledningen. Kun hos de skoler, der har mere end ti timer mere end det vejledende timetal, kan der ses en effekt. Den er dog ikke gennemgående for alle skoler. Flere timer i de mindre klasser Den manglende sammenhæng mellem antal undervisningstimer og karakterer hænger umiddelbart skidt sammen med det nye folkeskoleforlig, der netop indeholder flere undervisningstimer for især de mindre årgange. Men forskningslektor Birte Ravn ved Danmarks Pædagogiske Universitet er ikke overrasket over Dicars analyse. »Det er faktisk meget indlysende. Karaktererne har ikke så meget med antallet af timer at gøre, det handler mere om kvaliteten af den undervisning, som eleven modtager«, siger Birte Ravn. Flere timer en forudsætning for fordybelse Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) er ifølge eget udsagn blevet tudet ørerne fulde af, at flere timer ikke nødvendigvis giver bedre karakter. Men det har ikke ændret ved, at hun mener, at det er vigtigt at skabe mere tid til undervisning. »Jeg er helt på det rene med, at flere undervisningstimer ikke kan gøre det alene, men jeg tror på, at det er nødvendigt at sikre mere tid til fordybelse. Og der er flere timer en forudsætning«, siger undervisningsministeren, som gør opmærksom på, at antallet af undervisningstimer generelt har været faldende de senere år. Udsigt til lange skoledage Ulla Tørnæs lægger samtidig vægt på, at folkeskoleforliget giver en udvidet mulighed for at målrette undervisningen til den enkelte elev via holddannelser, og at de såkaldte trinmål forpligter læreren til at tilrettelægge undervisningen, så alle får mulighed for at nå de fastsatte mål. Hvis skolerne vælger at udnytte det nye folkeskoleforlig fuldt ud, kan en skoledag for 1. til 3. klasse vare fra klokken otte og helt frem til klokken 16.