Skattestrid og klassekamp i Folketinget

SF's skatteordfører, Morten Homann, havde lyttet til tre økonomiske topministre og til en ti minutter lang tale fra Venstres skatteordfører, da han gik på Folketingets talerstol og konstaterede, at nu manglede han sådan set bare svar på fire spørgsmål: »Om der kommer skattelettelser? Hvem der i så fald får skattelettelser? Hvornår der kommer skattelettelser? Og hvordan skattelettelserne skal finansieres?«. De spørgsmål brugte oppositionen tirsdag en fire timer lang skattedebat på at afæske VK-regeringen svar på. Uden held. »I må vente, til vi er færdige med vores analyser«, som økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) og flere andre regeringspolitikere med ham svarede. S, R, SF, EL bag debat Det var Socialdemokraterne, de radikale, SF og Enhedslisten, som havde bedt Bendtsen og finansminister Thor Pedersen (V) og skatteminister Svend Erik Hovmand (V) svare på, hvad regeringen har af planer om at nedsætte skatten på arbejdsindkomst fra 1. januar 2004. VK-regeringen har bebudet, at et regeringsudvalg skal bruge resten af denne måned på at udarbejde en analyse af, om der er penge til at lette skatten på arbejde. En analyse af det såkaldte råderum. »Når vi kender de økonomiske udsigter, så tager vi endeligt stilling til udformningen og omfanget af en skattelettelse«, sagde Thor Pedersen. Arrogance Det blev både ministre og regeringspartiernes ordførere tålmodigt ved med at henvise til. Uanset hvor ihærdigt oppositionspolitikerne forsøgte at få et mere præcist svar. »Det grænser til det arrogante, at vi får et svar, der er så kort og så intetsigende«, mente Socialdemokraternes skatteordfører Jacob Buksti. Til gengæld mente den konservative partiformand Bendt Bendtsen undervejs i debatten, at de socialdemokratiske skattepolitikere var for hårde ved den konservative skatteordfører Charlotte Dyremose. Så Bendtsen gik hen til Jens Peter Vernersen (S) for at anmode S-ordførerne om ikke at gå så hårdt til hende. Svaret fra socialdemokraterne var, at Dyremose selv var gået til makronerne i debatten. Hårdt presset K-ordfører Charlotte Dyremose var hårdt presset, da hun skulle forsvare det skatteudspil, som K gik til valg på i efteråret 2001. Udspillet går ud på at afskaffe mellemskatten. Blandt andet finansieret af besparelser på ulandsbistanden og ved at fjerne fradraget for fagforeningskontingent. »Det betyder, at hverken kassedamen, lægesekretæren, hjemmehjælperen eller andre, der tjener under 275.000, vil få en krone ud af det. Mens direktøren vil få en stor skattelettelse«, sagde Jens Peter Vernersen, der på linje med SF, R og Enhedslisten angreb K-udspillet for at være asocialt. »Måske er det asocialt«, lød svaret fra Charlotte Dyremose, »men så er det asocialt over for dem, der ikke gider yde en indsats. Jeg mener ikke, at det er et problem, at man er asocial over for mennesker, der ikke gider bidrage, men godt kan«. Enhedslisten provokeret Det svar provokerede Enhedslisten. »Det er den groveste omgang overklassesnak, jeg i mit liv har hørt fra denne talerstol«, sagde skatteordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (Enh). De konservative blev også drillet med rollen som lillebror i regeringen og med Venstres langt mere henholdende løfter om skattelettelser. Samt uenigheden mellem V og K om, hvem skattelettelsen skal gavne. Mens K går efter mellemskatten, vil V lette for de lavestlønnede. »Vi må konstatere, at de konservative har opgivet deres eget skatteudspil og har underlagt sig Venstre og Venstres skattestop. Det er ikke en måde at behandle det mindste regeringsparti på«, mente Ole Stavad (S). S og R angrebet fra venstre Fra den anden side gik venstrefløjen til angreb på S og R for kun at ville lette skatten på arbejdsindkomst. Ikke for folkepensionister, arbejdsløse, førtidspensionister og andre på overførselsindkomst. »Er Socialdemokratiet så forhippet på sit ægteskab med de radikale, at man helt har opgivet at opnå større lighed i Danmark«, spurgte Pernille Rosenkrantz-Theil. Op til forespørgslen måtte S og R opgive at blive enige med SF og Enhedslisten om et forslag til vedtagelses-tekst. Socialdemokraterne lagde vægt på at stå sammen med de radikale i skattepolitikken, men måtte så droppe venstrefløjen. Selv om de fire partier har været hovedkræfterne bag de seneste to skattereformer. Skat på arbejde Uenigheden gik netop på, at S og R lægger hovedvægten på lavere skat på arbejde. Mens SF og Enhedslisten mener, at også alle på overførselsindkomst skal have noget ud af en skattelettelse. »Vi har koncentreret os om skat på arbejde, fordi det er på den måde, vi skal sikre råd til fremtidens velfærd«, sagde Jacob Buksti. Debatten skabte ikke klarhed over regeringens skatteplaner, men Buksti gav alligevel udtryk for en vis tilfredshed efter de fire timers konfrontation. »Det er altid interessant at diskutere skat, for så kan man i hvert fald kende forskel på partierne. Det er lige før, at den klassekamp, som statsministeren ellers har aflyst, og som vi andre troede var, når 8.a skulle spille med 8.b, er genindført«, lød Bukstis konklusion på debatten.