Formanden for Folketingets Retsudvalg, Anne Baastrup (SF), ser positivt på forslaget om, at der bør indføres en paragraf i loven, så mænd, der ikke fatter, at de udsætter en kvinde for voldtægt, alligevel kan straffes. I Politiken tirsdag foreslog professor i strafferet ved Københavns Universitet, Vagn Greve, at man indfører en paragraf, så 'uagtsom voldtægt' også kan straffes. I dag kan en gerningsmand kun straffes, hvis det kan bevises, at han godt var klar over, at der var tale om en voldtægt. Anne Baastrup vil i dag foreslå, at sagen bliver diskuteret i retsudvalget. »Det er en indviklet sag med mange gode argumenter både for og imod. Derfor foreslår jeg, at vi nu tager en grundig drøftelse med de relevante eksperter på området«, siger hun. Joan-søstre positive Blandt fortalerne for en udvidet voldtægtsparagraf er Joan-søstrene, der rådgiver voldtægtsofre. »Mange sager bliver afvist af retten på grund af manglende beviser, for ofte er der jo ikke vidner til en voldtægt. Med en udvidelse af voldtægtsparagraffen vil det være muligt at få nogle flere af disse sager for retten«, siger Jeanett fra Joan-søstrene. Imod udvidelse Næstformand i Folketingets Retsudvalg, Birthe Rønn Hornbech (V), er imod en udvidelse af voldtægtsparagraffen. »Der er slet ikke brug for den. I mit virke som offentlig anklager har jeg da fået voldtægtsmænd dømt, selvom de ikke fattede, at de havde begået voldtægt. Der er altså en grænse for, hvor dum man har lov til at være«, siger Birthe Rønn Hornbech. Skepsis i DF Også i Dansk Folkeparti er der skepsis over for lovudvidelsen. »Hvis det allerede er muligt at dømme folk, der ikke fattede, at de begik voldtægt, så er der jo ikke brug for en udvidelse af paragraffen«, siger Per Dalgaard, der dog understreger, at han er åben over for Anne Baastrups forslag om at belyse sagen. Og udvalget skal ikke se langt for at finde ud af, hvordan udvidelsen af voldtægtsparagraffen fungerer i praksis. I Norge blev paragraffen om 'uagtsom voldtægt' nemlig indført i 2000. Indtil videre kan nordmænd dømt efter paragraffen dog tælles på én hånd.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























