Næsten uændret universitetslov

Efter et helt års diskussioner og snak om dialog, kom den: Forslaget til en ny universitetslov, som videnskabsminister Helge Sander (V) fremsatte onsdag. Men på trods af at universiteterne har indsendt flere hundrede siders høringssvar i protest mod forslaget til loven, er der kun medtaget få ændringer i det endelige lovforslag. Rektor på Københavns Universitet Linda Nielsen ærgrer sig over, at universiteternes store arbejde med at kommentere loven ikke får betydning. »Loven ligner til forveksling, det vi har haft til høring. Vi kan ikke få øje på vores konkrete og konstruktive forslag til ændringer. Det er ærgerligt, men Københavns Universitet har overlevet både Københavns bombardement, flere verdenskrige og reformationen, så mon ikke at vi også overlever dette her«, siger Linda Nielsen. Ingen principielle indrømmelser En ting er ifølge rektoren, at universiteterne ikke har fået nogen indrømmelser på det principielle plan, hvor flere universiteter har protesteret kraftigt over at universitetsdemokratiet nu skal erstattes af en bestyrelse med et flertal af udefrakommende medlemmer og en ansat rektor. »En anden ting er, at ministeriet heller ikke har lyttet til de mere tekniske detaljer«, siger Linda Nielsen, som til gengæld ser frem til at skulle implementere uddannelsesreformen, som giver gode muligheder for at skabe spændende studier. Direktørerne for landets universiteter havde i deres samlede høringsvar advaret kraftigt mod bestemmelsen om selveje til universiteterne. Det punkt er ikke blevet afklaret, ifølge universitetsdirektør Else Sommer, Københavns Universitet. »Loven er stadig uklar på det punkt, og vi ved ikke, hvilke frihedsgrader vi får. Vi har svært ved at se fordelene og frygter, at det bliver dyrt administrativt«, siger Else Sommer. Censorkorps overlever Videnskabsminister Helge Sander har derimod lyttet til, at samtlige universiteter protesterede mod nedlæggelsen af det landsdækkende censorkorps. Det får nu lov til at fortsætte, ligesom Evalueringsinstituttet Eva bevarer sin rolle og ønsket om større åbenhed omkring de kommende bestyrelsers arbejde og ansættelse af studieledere er imødekommet. Universiteterne skal også igen drive forskning til »højeste niveau« og ikke bare »højt niveau«. Omkring 22 punkter er blevet ændret, ifølge Videnskabsministeriet. Universitetsdirektøren på Aalborg Universitet Peter Plenge anerkender, forbedringen på en række punkter, men beklager, at de overordnede betænkeligheder ikke er imødekommet. »Vi er kede at, at der ikke er ændret på den væsentligste kritik, at universitetsloven ikke bliver en rammelov, som det enkelte universitet selv har mulighed for at udfylde, men en detailstyret lov«, siger Peter Plenge. Efter planen førstebehandler Folketinget loven fra 24. Januar. I forvejen har regeringen indgået forlig med Socialdemokraterne og Kristeligt Folkeparti.