Færre klaprer med gebisset

Lyden af klaprende gebisser i ældrebefolkningen er ved at tone ud. I dag bevarer flere og flere deres egne tænder, og det er et mægtigt løft for folkesundheden og den enkeltes livskvalitet. Det siger en professor, der i en historisk oversigt har kortlagt årtiers udvikling på området. Han er ikke i tvivl om hovedårsagen: den danske børne- og ungdomstandpleje. »Mønstret er tydeligt: det systematiske tilbud om gratis forebyggende tandpleje til alle børn og unge virker som et solidt fundament under tandsundheden her i landet. Det budskab synes jeg er værd at notere i disse tider, hvor der fra flere sider har været peget på muligheden for mere individuel tandbehandling og brugerbetaling«, siger tandlægen og sociologen, professor Poul Erik Petersen, Tandlægeskolen i København. 17.000 tandpar Den nye undersøgelse, der først publiceres senere i år, omhandler 17.000 danskere og deres uundværlige tyggeredskab - tænderne. De tusinder, der som børn og unge fulgte parolen og tog plads i den varme stol med det summende bor, har fået rigelig belønning for deres vovemod senere i livet. »Min undersøgelse dokumenterer, at børne- og ungdomstandplejen delvis har udlignet de store socialt betingede forskelle i tandsundheden, især blandt de yngre. Fordi alle har fået det samme gratis tilbud om forebyggende tandpleje i deres skoletid, har alle også fået en bedre mulighed for at beholde de samme gode tænder i voksenalderen og i alderdommen. Uanset deres uddannelse, indkomst eller sociale status i øvrigt«, siger Poul Erik Petersen. Kopieret i udlandet Allerede i 1910 fik Danmark den første skoletandpleje. Men der var stor forskel på, hvem der fik fornøjelse af fremskridtet, for tilbuddet var primært til rådighed på skoler i byerne. Først i 1972 fik Danmark en lov om børnetandpleje. I de følgende år kom den ene aldersgruppe efter den anden blandt børnene med på vognen, og i 1986 var turen kommet til de 16-17-årige. Nu havde landet en systematisk, landsdækkende børne- og ungdomstandpleje, som i øvrigt siden er blevet både beundret og kopieret i resten af verden. Sammen med en generel forbedring af de sociale kår og livsbetingelser har det betydet, at hele Familien Danmark i dag har fået så sunde tænder, at de fleste af os kan tygge af munden med tænder af egen avl. Og for familiens ældste er søbemadens triste tid virkelig ude. Bedstefar kan nu gnaske gulerødder med egne tænder, hvilket fremgår tydeligt af den store undersøgelse: Mens andelen af tandløse i 1987 blandt de 65-74-årige var 51 procent, var den i 2001 dalet til 27 procent. Rent statistisk svarer det til et jordskred. Blandt de endnu ældre - dem på 75 år og derover - faldt antallet af tandløse i samme periode fra 66 til 46 procent. Flere tandlægebesøg »Når flere og flere beholder deres egne tænder langt op i alderen, kan det også aflæses på antallet af regelmæssige tandlægebesøg. Det er for de ældre gruppers vedkommende steget voldsomt siden 1987. Hos mennesker i alderen 65 til 74 år er det vokset fra 35 til 66 procent«, siger Poul Erik Petersen. Når man kommer frem til sin 18-års fødselsdag, er det slut med skoletidens tilbud om gratis tandpleje. Nogle har lært lektien og søger selv hen til de private tandlæger. Andre sjusker og bliver væk. Men selv for dem har skoletidens forebyggende tandarbejde positiv indflydelse på tandsundheden mange år efter, viser undersøgelsen. »Det, at kunne beholde sine egne tænder, er livskvalitet. Mister du tænderne, mister du livskvalitet. Og du får den aldrig tilbage med kunstige tænder«, siger Poul Erik Petersen.