Rektor Finn Olsen på Varde Gymnasium og HF tolererer ikke for meget fravær. Når procenten sniger sig over de tilladte ti, bliver der kaldt til samtale på rektors kontor, og sker der ikke en forbedring umiddelbart efter, falder hammeren. »Vi prøver at være hurtigt ude med den skriftlige advarsel af præventive grunde. Hvis ikke eleven retter sig, så går vi hurtigt videre til næste led, at eleven skal op på særlige vilkår, altså i fuldt pensum. Vi er jo nødt til at effektuere reglerne, ellers bliver vi utroværdige«, siger rektor Finn Olsen, der i år foreløbig har sat seks af skolens 450 elever på særlige vilkår. Gymnasieelever rammes hårdest Det rammer gymnasieleverne hårdest, idet de ikke skulle have været oppe i alle fag, hvorimod hf'erne blot får et større pensum til de eksamener, de alligevel skulle have været oppe i. Finn Olsen kan på stående fod opremse, hvor mange elever i hver eneste klasse der forsømmer for meget. I tre af gymnasieklasserne drejer det sig om en enkelt elev, mens en klasse har tre, »der hiver hinanden med ned«, og hf- klasserne har på linje med landsgennemsnittet større problemer. I én klasse pjækker hele fem elever. For eleverne i Varde forsømmer langt mindre end landsgennemsnittet - mindre en end tredjedel - i modsætning til, at op til hver anden elev har problemer på hf og hver tredje elev i 3.g på landsbasis. Tendensen gælder for hele provinsen, hvor eleverne generelt har langt mindre fravær end i storbyerne, siger lektor Tom Sinding, der i foråret offentliggør en database med tal for alle gymnasier i skoleåret 2000/2001 i Danmark for Undervisningsministeriet. Samtaler med elever På Frederiksberg Gymnasium, der også har hf-elever, genkender rektor Jannik Johansen billedet, selvom han ikke umiddelbart kan fremskaffe tallene for fravær. »Men i storbyen er der jo store forsømmelsesproblemer«, siger rektor, der - som i Varde - sætter hårdt mod hårdt for at komme det høje fravær til livs. I begyndelsen af hver måned har Jannick Johansen samtaler med op til 80 elever omkring forsømmelser, og hvert år figurerer 10-15 elever som bortvist fra skolen i statistikken, selvom tallet mest dækker over, at »mange selv har smidt håndklædet i ringen, efter vi har haft de der seks til syv samtaler«, som Jannik Johansen siger. »Cirka 20 procent af eleverne er på særlige vilkår, det er en funktion af storbyskolen. Det er oplagt, at storbyens fristelser spiller en rolle, man kan dårligt gå en tur torsdag aften i byen uden at blive hevet ind på et diskotek, der tilbyder gratis øl, og relativt mange af de unge har for meget erhvervsarbejde. De er vant til at tjene mange penge og er kommet ind i den cirkel med et stort forbrug, der skal finansieres«, forklarer han. »Der er nok også en del gymnasieelever, der spekulerer i de ti procent«, siger han. Udsatte hf'ere Begge rektorer er til gengæld enige i, at hf'erne er en mere udsat gruppe, som der bør tages hensyn til. »Særligt i storbyen spiller hf en stor rolle med at samle de unge op, der er faldet igennem i uddannelsessystemet. De er typisk faldet fra to til tre ungdomsuddannelser, handelsskolen eller EFG, hvor de er stødt mod praktikmuren. Så er de ude et par år, før de dukker op her og måske ikke har alt for gode erfaringer med uddannelsessystemet med sig. Og de er ældre med langt flere forhold omkring sig, der er svære at passe ind«, siger Johansen. Formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Rasmus Meyer- Frederiksen mener derimod, at eksemplerne fra Varde og Frederiksberg tydeligt viser, at sanktioner ikke virker efter hensigten. »Vi tror ikke, at man kan motivere gennem tvang. Man er nødt til at skabe ordentlige rammer for undervisningen, og man er nødt til motivere folk gennem fornuftig pædagogik, og sikre at de eleverne har ordentlige rammer, dvs. en SU der er til at leve af, og at der ikke sidder over 30 elever i klasen«, siger Rasmus Meyer-Frederiksen, som mener, at fraværssystemet umyndiggør de unge, i stedet for opfordre til ansvar for egen læring. »At sanktionere er at symptombehandle. Man burde i stedet se på, hvorfor nogle klarer sig dårligt, og hvorfor de kommer for lidt...«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























