Pres på regler for uredelighed

Lyt til artiklen

Formanden for Folketingets forskningsudvalg, Hanne Severinsen (V), vil have forskningsminister Helge Sander (V) til at forklare, hvad det er for normer for samfundsvidenskabelig forskning, som Bjørn Lomborg har overtrådt. Forskningsminister Helge Sander vil først besvare de efterhånden mange spørgsmål i Lomborg-sagen i Folketinget onsdag. Samtidig har en gruppe fremtrædende forskere skrevet et brev til Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU), hvor de kræver et svar på, om de arbejder med en facitliste for, hvad der er god videnskab. Usædvanligt skridt Kravet, kommer som en følge af afgørelsen fra udvalgene i sagen mod Bjørn Lomborg. Afgørelsen nævner begrebet »normerne for god videnskabelig skik«, og det er anstødsstenen for kritikerne. »Dette kan tolkes, som om der er en facitliste for, hvad der er rigtig og forkert forskning. Men for mange samfundsvidenskabelige forskere er tanken om en facitliste helt fremmed. Særligt os, der i vores hverdag arbejder med emner, der har en politisk relevans, er i en gråzone mellem streng videnskabelighed og virkelighed. Hvis principperne, som Lomborgsagen blev afgjort på, skal stå til troende, er vi alle i en position, hvor folk, der ikke kan lide os, kan bruge UVVU som en ankeinstans for noget, der i virkeligheden er en blanding af videnskabelig og politisk uenighed,« siger professor Kjeld Møller Pedersen, fra Syddansk Universitet, der er initiativtager til brevet. Formanden for UVVU, landsdommer Hans Henrik Brydensholt, har endnu ikke kommenteret brevet fra samfundsforskerne, og Ubegrundet frygt Direktøren for Forskningsstyrelsen, Jens Morten Hansen, mener, at professorernes frygt er ubegrundet. Men han er villig til at ændre på reglerne for, hvordan Udvalgene Vedrørerende Videnskabelig Uredelighed arbejder, hvis frygten er almen i det samfundsvidenskabelige miljø. »Det er tydeligt, at kritikken af UVVU's afgørelse hovedsageligt kommer fra samfundsforskerne. Hvis det afspejler, at hovedparten af danske samfundsforskere ikke er trygge ved den måde, UVVU arbejder på, så må vi se på bekendtgørelsen, der sætter rammerne for UVVU's arbejde«, siger Jens Morten Hansen. Han har endnu ikke drøftet sagen med minister for forskning, videnskab og udvikling, Helge Sander. Ingen facitliste Jens Morten Hansen afviser, at UVVU selv har defineret en facitliste for »god videnskabelig skik«. »Det er umuligt at lave. Men vi har normer for, hvad man i hvert fald ikke må i videnskabeligt arbejde,« siger han. Kjeld Møller Pedersen er glad for reaktionen fra Forskningsstyrelsen. »Det er altid glædeligt, at der lyttes til en bekymret stemme,« siger han. Det første Udvalg Vedrørerende Videnskabelig Uredelighed er oprindeligt oprettet af det sundhedsvidenskabelige forskningsråd og behandlede sager inden for sundhedsvidenskab. Senere blev der nedsat et UVVU for samfundsvidenskab og humaniora og et for natur-, jordbrugs-, veterinær- og teknisk forskning. I bekendtgørelsen for UVVU's arbejde fra 1998 defineres videnskabelig uredelighed ens på alle tre områder. En god sag Professorerne bag protesten understreger, at de ikke tager stilling til det rimelige i afgørelsen over Bjørn Lomborg. Jens Morten Hansen understreger også, at sagens afgørelse ikke ændres. Men juraprofessor Claus Haagen Jensen, Aalborg Universitet, vurderer, at Bjørn Lomborg har en god sag, hvis han vælger at indbringe afgørelsen fra UVVU for Ombudsmanden. Lomborg har endnu ikke afgjort, om han vil indbringe sagen. Det var søndag ikke muligt at få en kommentar fra minister for forskning, videnskab og udvikling, Helge Sander.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her