Rygere koster milliarder

En storryger koster hvert år sundhedsvæsenet mange tusinde kroner ekstra i forhold til den borger, som aldrig har røget. En 65-årig kvindelig ryger med et dagligt forbrug på over 25 cigaretter koster hvert år 25.694 kroner i sundhedsomkostninger, når alt regnes med: Besøg hos praktiserende læge eller fysioterapeut, medicin og træk på sygehusvæsenet. Til sammenligning trækker hendes jævnaldrende kusine, der aldrig har røget, kun på sundhedsvæsenet for 8.462 kroner. Det viser en udregning, som DSI Institut for Sundhedsvæsen har lavet for Københavns Kommunes Center for Rygeafvænning. Dyr fornøjelse - for samfundet Udgifterne er gennemsnitstal, men giver et tydeligt billede af, at tobak er en dyr fornøjelse ikke alene for den enkeltes helbred, men også for samfundet. Tidligere analyser har vist, at de rene behandlingsomkostninger som følge af tobaksrygning på landsplan koster mindst 3,6 milliarder kroner om året. Hertil kommer blandt andet udgifter i form af tabt produktion ved sygefravær samt tidligt arbejdsophør. Rygerudgifter stiger markant mere DSI's nye beregninger skitserer sundhedsomkostningerne for henholdsvis aldrigrygere, eksrygere, rygere med et beskedent forbrug og storrygere i Københavns Kommune. I alle grupper stiger forbruget af sundhedsydelser med alderen. Men for rygerne stiger de markant mere end for aldrigrygerne, og jo flere daglige cigaretter - jo dyrere er de for sundhedsvæsenet. Kun direkte udgifter Susanne Reindahl, DSI, der i flere år har forsket i tobak og sundhedsudgifter, understreger, at hun i beregningerne kun har medtaget de direkte udgifter. Der er ikke taget højde for, hvad samfundet sparer i den anden ende i form af for eksempel færre udgifter til hjemmehjælp og plejehjem, fordi rygerne normalt dør tidligere end ikkerygerne. Mens kommunerne og amterne har store udgifter i forbindelse med rygernes skrantende helbred, er det staten, der indkasserer tobaksafgifterne. Over 7,5 milliarder kroner hvert år. Mere forebyggelse »Staten burde give en del af de store indtægter til kommuner og amter til forebyggende arbejde med rygning og rygeafvænning«, siger projektleder Poul Tværmose fra National Center for Rygestop. Dette princip er blandt andet gennemført i Californien, Finland og Portugal. Borgmester: Flere rygeforbud Københavns sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø (R) er enig i, at der bør bruges flere penge på forebyggende arbejde. »Men jeg går ikke ind for et cigarkassesystem, hvor visse dele af afgifterne øremærkes til forebyggelse. I stedet så jeg gerne salg af tobak forbudt til unge under 18 år og flere rygeforbud, blandt andet på restauranter«, siger sundhedsborgmesteren. Den seneste undersøgelse af københavnernes rygevaner viser, at over 130.000 af kommunens indbyggere er dagligrygere - svarende til 30 pct. af befolkningen over 13 år.