Pres på humanitær opholdstilladelse

En ansøgning om humanitær opholdstilladelse er næsten blevet ren rutine, når en asylansøger får afslag i Flygtningenævnet. I årets første seks måneder søgte 85 procent af dem, der havde fået nej til asyl, derefter opholdstilladelse af humanitære grunde. Det er en kraftig stigning i forhold til årene før. I 2001 søgte 67 procent af de afviste asylansøgere om humanitær opholdstilladelse, og i 2000 var det 48 procent. Få slipper igennem Det er imidlertid forholdsvis få, der slipper igennem det nåleøje i udlændingeloven, der handler om opholdstilladelse af humanitære grunde. Både i 2000 og i første halvår i år er det kun lykkedes for 4,7 procent af ansøgerne. I 2001 var andelen lidt højere - 6,3 procent. I alt er der på de to og et halvt år sagt ja til humanitær opholdstilladelse i 64 sager - omfattende tilsammen 139 personer. Udvist til ukendt land Den 24-årige Aziza Miry er ikke en af dem. Som omtalt i Politiken forleden har hun fået nej hele vejen igennem systemet - også til humanitær opholdstilladelse, selv om hun er lam i benene og nervesvækket. Hun er udvist til Tyrkiet - et land, hun aldrig har været i - og venter i øjeblikket på, at det danske politi skal sætte hende på et fly. Familien er oprindeligt statsløse kurdere fra Libanon, men hendes far er tidligere udvist fra Tyskland til Tyrkiet, og det er baggrunden for, at de danske myndigheder også har valgt det land at udvise Aziza Miry til. Ingen kommentarer fra Haarder Integrationsminister Bertel Haarder (V), som i øjeblikket holder juleferie, har ikke villet kommentere den konkrete sag. »Jeg kender ikke sagens detaljer. Jeg kan kun sige, at der kræves det samme for at få en opholdstilladelse af humanitære grunde i dag, som i masser af år. Praksis er ikke blevet strammet«, siger Bertel Haarder. Det er Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, der træffer afgørelse om, hvorvidt en afvist asylansøger alligevel kan få lov til at blive i Danmark af humanitære grunde. Tilladelsen kan blandt andet gives til personer, som lider af meget alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, og som ikke kan modtage den nødvendige behandling i deres hjemland. Behandlingstid mangedoblet Det store antal ansøgninger har betydet, at sagerne hober sig op i ministeriet, og at sagsbehandlingstiden er steget fra to-tre uger til to-tre måneder. Det er baggrunden for, at integrationsminister Bertel Haarder vil have effektiviseret sagsbehandlingen.