Ny gymnasieskole i støbeskeen

Opdelingen af gymnasieskolen i en matematisk og en sproglig linje forsvinder i 2005. Regeringen og Socialdemokraterne er ifølge undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) enige om hovedlinjerne i en reform, der vil indebære færre fag og mere valgfrihed for eleverne i gymnasieskolen. »Det glæder mig, at Socialdemokratiet ligger så tæt på, hvad vi allerede har været inde på fra regeringens side«, siger Tørnæs til Ritzau efter at have set Socialdemokraternes reformudspil. Endnu har hverken regeringen eller Socialdemokraterne fremlagt detaljerede forslag. Valgfrihed på fagpakker Men foruden ophævelsen af den gamle linjedeling er parterne enige om, at gymnasieeleverne skal have valgfrihed mellem såkaldte fagpakker med fag, der ligner hinanden, ligesom eleverne også skal forberedes bedre til videregående studier, blandt andet via projektarbejde. Desuden vil Socialdemokraterne give den enkelte skole mere plads til eksperimenter, både når det gælder undervisning og prøveformer. Sats på 'blandet' faglighed »I dag kan man jo ikke bestride en videregående uddannelse eller et job uden at man har de sproglige kompetencer. Og den matematiske linie er i virkeligheden forholdsvis gammeldags, vi skal have mere naturvidenskab og vi skal satse på en blanding af humanistiske og naturvidenskabelige fag«, siger Carsten Hansen, uddannelsesordfører for Socialdemokratiet, til DR. Partiet mener også, at antallet af obligatoriske fag skal aftage i løbet af de tre år, uddannelsen varer. Til gengæld kan nogle af de allerede kendte fag slås sammen i såkaldte fagpakker. »Man kunne slå fag som filosofi, religion og historie sammen i nogle fagpakker«, forklarer Carsten Hansen. Skal være alment dannende Carsten Hansen siger videre, at partiet holder fast i, at gymnasiet skal være både alment dannende og studieforberedende. Han ønsker også, at gymnasierne får mulighed for at lave nye prøveformer. »I dag oplever mange, at eksamen er som et lotteri. De skal forberedes, også så de bliver mere fagligt udviklede og giver en forsmag på, hvordan man gør på de videregående uddannelser. For eksempel er 24-timers-eksamen, ugeeksamen og gruppeeksamen nogle af de eksamenformer, som eleverne skal have lov til at afprøve«, siger Carsten Hansen. Reform på plads tidligst i 2005 Undervisningsminister Ulla Tørnæs lægger op til, at gymnasieelever skal kunne skifte lettere mellem f.eks. det almindelige gymnasium og teknisk- og handelsgymnasier ved hjælp af meritoverførsel. Hun stiler efter at få gennemført gymnasiereformen med virkning fra august 2005. Debat sidst i januar Startskuddet på de politiske forhandlinger giver undervisningsministeren med en redegørelsesdebat i folketingssalen sidst i januar måned, hvorpå hun vil fremsætte et lovforslag, som partierne så skal forhandle om. Hurtigere end de to et halvt år kan reformen ifølge undervisningsministeren ikke laves af rent praktiske årsager.