Advarsel mod lange skoledage

Skoledage på op til otte timer for selv de mindste elever bliver muligt ifølge det nye skoleforlig. Elever og lærere advarer imod så lange dage. Også beskæringen af samfundsfag vækker bekymring. Ifølge det nye skoleforlig, der omregner lektioner til almindelige timetal på 60 minutter, kan en skoledag for 1. til 3. klasse vare fra klokken otte og helt frem til klokken 16. Ikke kun tal og terperi Selv om både elever og lærere er klar over, at det aldrig i en dansk tradition vil betyde tal og terperi i otte timer, advarer de imod ændringen af folkeskoleloven. Det sker i de høringssvar, som de forskellige interesseorganisationer har haft lejlighed til at aflevere frem til jul i håb om at påvirke den endelige udformning af en ny folkeskolelov. De to elevorganisationer er på mange punkter positive over for lovforslaget, der fastholder tankegangen i dansk skoletradition. Men på især to punkter er eleverne bekymret: Det gælder beskæringen af samfundsfag, og det gælder timetallene for de små klasser. »Skoledage frem til klokken 15-16 stykker for de yngste klasser er helt sindssygt. Vi ved, at eleverne i 8. og 9. klasse har svært ved at koncentrere sig i de sidste timer, og at mange lærere er kede af at få de timer, fordi vi hænger ind over bordene af træthed. Men med små børn er det da endnu værre - de har i forvejen svært ved at sidde stille i længere tid«, siger formanden for Folkeskoleelevernes Landsorganisation (FLO), Martin Justesen, mens formanden for Danmarks Elevorganisation, Anne Bie Hansen, har svært ved at følge logikken, når der samtidig er en opfattelse af, at de yngste har svært ved at koncentrere sig. Lærerforening er imod »Skolen er indrettet til skoleelever og ikke til børn, så det er alt for lang tid med syv-otte timer«, mener Anne Bie Hansen. Danmarks Lærerforening skriver tilsvarende i sit høringssvar, at timetallet er for højt, når skoledagen for en syvårig kan blive op til otte timer lang. Eleverne håber, at der er tale om en tanketorsk, men den tror forældreorganisationen Skole & Samfund ikke på. En dårlig ide »Det er helt bevidst, tror jeg. Når man efterlyser større helhed i børnenes dag, vil en skoledag fra 8 til 14 være passende, selvfølgelig afhængigt af, at det ikke er ren indlæring alt sammen. Men skoledage helt frem til klokken 15 eller 16 er generelt en dårlig ide«, vurderer formanden for organisationen, Thomas Damkjær Pedersen. Regeringens ide om at skære ned på samfundsfag bekymrer også både forældre og elever. »Faget begyndes ganske vist et år tidligere, men det beskæres med 20 procent, samtidig med at man bekymrer sig over unges manglende engagement i politik«, siger Martin Justesen fra elevorganisationen FLO, der opfatter samfundsfag som basalt for et demokrati, fordi faget skærper lysten og evnen til at tage del i debatten. Tørnæs: Kun undtagelsesvist lange dage Det bliver kun undtagelsesvist, at små elever i folkeskolen får meget længere skoledage som følge af folkeskoleforliget. Og i så fald kun i forbindelse med for eksempel temadage, hvor de ikke skal sidde og terpe fra klokken otte morgen til klokken fire om eftermiddagen. Det forudser undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) til beroligelse for elev-, lærer- og forældreorganisationer, som frygter for, at de små elever skal blive overanstrengte, når skolerne skal til at skemalægge flere timer til dem. »Målet med folkeskoleforliget var, at skolebørnene skulle have flere timer, så der er ingen tvivl om, at de får en ekstra lang skoledag. Men jeg forestiller mig ikke under nogen omstændigheder, at kommunerne vil holde børn i skole til langt ud på eftermiddagen hver eneste dag«, siger undervisningsministeren til Ritzau.