Sociale skel især i hjemmeopgaver

Gymnasielever, som har svært ved at få hjælp hjemmefra til eksamensopgaven i 3.G., ligger en hel karakter lavere end elever af forældre med en studentereksamen, viser forskningsrapport, som dermed går imod gymnasierektorernes påstand om, at den sociale arv ikke spiller en rolle i 3.G. Det er ikke uden grund, at den store hjemmeopgave i 3.G, der tæller en karakter på eksamensbeviset, går under navnet 'forældreopgaven' blandt gymnasielærere. Elever med mødre, som er gået ud af folkeskolen med en 7. eller en 9. klasse, får næsten et helt karakterpoint mindre end dem, der har en mor med en studentereksamen. Det viser en rapport fra Uddannelsesstyrelsen, som har undersøgt sammenhængen med karakterer ved hjemmeopgaven i 3.G. og forældrenes uddannelsesmæssige baggrund. Dermed understøtter den Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings (DGS) påstand om, at den sociale arv ikke er brudt i gymnasierne. Som beskrevet i Politiken i går tilbyder DGS at rette opgaver igennem for elever, der ikke har stærke forældre i baglommen. det sker, selv om eleverne risikerer at blive bortvist for snyd ifølge Peter Kuhlman, formand for gymnasierektorerne, som også mener, at den sociale arv ikke har større betydning, når eleverne er nået til 3.g. Men ikke alene spiller den sociale arv stadig en stor rolle i gymnasiet; den slår også meget tydeligere igennem ved hjemmeopgaven i 3. g. end i det samlede gennemsnit, siger gymnasielektor Tom Sinding, som sammen med kollegaen Ole Hartelius er ophavsmand til rapporten. »Konklusion er, at den sociale spredning, der er i karaktersystemet, bliver endnu større, når eleverne får fri i en uge. Der er nogle, der får hjælp, og der er nogen, der ikke kan få hjælp. Man kan jo få meget konkret hjælp på en hjemmeopgave«, siger Tom Sinding. Peter Kuhlman kan ikke umiddelbart forklare den store karakterforskel. »Eleverne har selvfølgelig forskellige forudsætninger ved indgangen til gymnasiet, men vi prøver at bringe dem i omgangshøjde med intensiv træning til dem, der har brug for det, og træner en lang række skriftlige færdigheder forløbet igennem, ligesom vi har lektiercafeer«, siger han. »Men man kan spørge sig selv, om dem fra de lavere sociale lag tager imod hjælpen. Nogle gange oplever man, at det er dem, der har sværest ved at gøre det «, siger Peter Kuhlman. DGS er dog langt fra enig i, at gymnasiet har masser af tilbud til elever, der ikke kan få hjælp derhjemme. Kampagnen er netop søsat for at gøre opmærksom på, at nok har gymnasielever i dag lige ret, men de har ikke samme muligheder. »Det er noget vås at sige, der bliver gjort meget i forvejen. Der mangler lektiecafeer og styrket vejledning masser af steder, og så sidder der alt for mange i klasserne nogle steder. Grundlæggende handler det om at gøre op med strukturer, der ikke tager hånd om uligheden i systemet. Det gør man slet ikke i øjeblikket, hvor regeringen tvinger gymnasierne til at skære ned. Så kan man i hvert fald ikke gå fra bistandsklient til bankdirektør«, siger Rasmus Meyer-Frederiksen, formand for DGS. Både Kulhman og den tidligere formand for gymnasierektorerne, Marianne Zibrandtsen, efterlyser mundtligt forsvar af opgaverne for at fange snydere og »lære forældrene at holde nallerne væk.« Og så vil de også have genindført restriktioner på optagelse til gymnasiet, som blev fjernet for to år siden. »Det er en misforståelse med frit optag og synd for dem, der bliver fejlanbragt«, siger Zibrandtsen. Frafaldet har været svagt stigende de sidste par år, men det er endnu for tidligt at aflæse den frie optagelse i statistikkerne.line.aarsland@pol.dk.