Bred støtte til kritisk officer

En stor del af det danske forsvar er ubrugeligt i forhold til det trusselsbillede, der eksisterer i dag. Truslen fra den kolde krig er væk. Alligevel er forsvaret op gennem 1990'erne blevet udrustet til at kæmpe mod en fjende, som ikke længere eksisterer. Kritikken fremsættes i dagens Kronik i Politiken, hvor kaptajn Lars Jensen fra Jægerkorpset langer ud efter forsvarets manglende fremsynethed og den interne rivalisering mellem værnene. »Der eksisterer ikke længere nogen militær trussel mod Danmark. Det strategiske varsel er op mod 20 år. Vi har ikke længere behov for at besidde en militær kapacitet til territorialforsvar med det hidtidige formål: at få andre til at komme og sikre vores eksistens«, skriver Lars Jensen og angriber dermed ikke mindst de senere års meget bekostelige satsning på kampvogne og andre tunge våben. Omlægning i gang Indlægget i forsvarsdebatten hilses velkommen af et bredt udsnit af Folketingets forsvarspolitiske ordførere. »Han er meget på linje med de tanker, regeringen og forsvarsministeren allerede har gjort sig om det danske bidrag til indsatsstyrken. Med hensyn til en større omlægning af forsvaret er den udvikling allerede i gang. Men man kan jo ikke bare ændre det hele fra den ene dag til den anden«, siger formand for forsvarsudvalget Helge Adam Møller (K) og roser Lars Jensen for at blande sig i debatten. Asymetrisk fjende Trusselsbilledet har udviklet sig 'asymmetrisk'. Det betyder, at fjenden angriber med midler og våben, som forsvaret ikke selv kan anvende - som terrorangrebet på New York 11. september 2001 til fulde demonstrerede. Skal man bekæmpe denne fjende, nytter Vestens nuværende militære overlegenhed intet. Årsagerne til de nuværende trusler kan kun, skriver Lars Jensen, fjernes gennem blød sikkerhedspolitik, med økonomiske og diplomatiske virkemidler. »På trods heraf kan militære midler ikke undværes. Men det er et ubetinget krav, at de militære styrker gøres egnede til indsættelse i asymmetriske konflikter«, skriver han og foreslår, at det primære danske bidrag til NATO's kommende indsatsstyrke bliver en specialoperationsstyrke, hvor alle tre værn bidrager. Fælles værn spændende Per Kaalund (S) er i de store linjer enig med den kritiske officer. Dog mener han, at de danske Leopard-kampvogne har vist deres værd i den fredsbevarende operation i Bosnien, og at der også fremover vil være behov for den type indsats. Et synspunkt, som Venstres forsvarspolitiske ordfører Ulrik Kragh ligeledes fremhæver. Han kalder Lars Jensens forslag om en fælles værnsenhed for spændende. SF's Villy Søvndal mener, at Lars Jensens analyse er fremragende og kalder det »befriende«, at en kaptajn taler om blød sikkerhedspolitik. De radikales Morten Helveg Petersen er helt enig. »Dette er et tiltrængt opgør med den dogmatiske tankegang i forsvaret«, siger han. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, vil nu bede forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) om at regne på de økonomiske konsekvenser af en øget satsning på specialstyrker.