Rygere: Hellere cigaretter end sex

»Ikke i aften skat. Jeg skal ryge«. Det lyder som en dårlig joke, men er virkelighed for mange rygere. For står valget mellem at kvitte smøgerne i en måned og undvære sex, så foretrækker omtrent tre ud af fire rygere at blive ved med at ryge og så til gengæld holde sig fra lagengymnastikken. Det viser en undersøgelse af 2.000 europæiske rygeres afhængighed, som den engelske rygestopgruppe SCAPE står bag. Behov for ny diskussion Undersøgelsen giver anledning til at intensivere diskussionen af, hvorfor cigaretterne er så vigtige for rygerne, mener Henning Damkjær, psykolog og leder af Københavns Kommunes Center for Rygeafvænning. »Siden 1950'erne har sundhedsvæsenets forskning og rådgivning fokuseret på, hvor farligt det er at ryge. Det budskab har danskerne efterhånden forstået gennem utallige kampagner. Men vi mangler videnskabelig viden om, hvilket indhold i tilværelsen rygningen giver. Det område har været forsømt«, siger Henning Damkjær. Og tilføjer, at de engelske resultater ikke behøver adskille sig fra forholdene i Danmark. Ifølge Henning Damkjær vil hver anden af de i alt halvanden million danske rygere gerne stoppe, men kan ikke lægge cigaretterne på hylden. Det stemmer overens med tallene fra den engelske undersøgelse. Et pusterum På baggrund af samtaler med rygere mener Henning Damkjær, at rygning giver et nødvendigt pusterum i en hverdag med et utal af forpligtelser over for job og familie. »Går du ud på terrassen og tager en cigaret, så er du fri for, at nogle kræver din opmærksomhed. Du kan være i fred. Dermed opfylder cigaretten en vigtig funktion i mange rygeres dagligdag - nemlig tid til sig selv. Hvis man gerne vil holde op med at ryge, gælder det om at finde de frirum uden brug af cigaretter, eksempelvis gennem idræt og andre afstressende aktiviteter«, siger Henning Damkjær. Rygningens psykologi Psykolog Irene Christiansen har undervist sundhedspersonale på landets sygehuse i teknikker til rygeafvænning. Hun er »helt enig« med Henning Damkjær i, at der er en tendens - både i forskning og rådgivning - til at fokusere mere på rygningens livstruende konsekvenser end på »rygningens psykologi«, som hun kalder det. »Nikotinafhængigheden er stor, men der er også andre ting på spil. Mange rygere er psykisk afhængige og ryger, når de er kede af det, når de skal koncentrere sig, eller når de har brug for en pause i løbet af dagen. De forhold er vi nødt til at kende mere til, hvis vi skal hjælpe folk til at holde op med at ryge«, siger Irene Christiansen, der er medforfatter på en bog om rygestop. Beskæftiger sig ikke med rygeres psykologi Hos Kræftens Bekæmpelse beskæftiger man sig ikke med psykologiske årsager til, at folk ryger. »Vi bruger vores energi på at gøre det klart, hvilke kræftsygdomme rygning kan medføre, så rygere kan tage kvalitativ stilling til, om de vil løbe den risiko. Hvilket indhold rygningen giver dem i hverdagen, må de selv vurdere«, siger forsker og overlæge Hans Storm fra Kræftens Bekæmpelse.