Krigsbørn kræver en undskyldning

Chikaneret, tilsidesat, fortrængt. Tusindvis af børn af tyske soldater og skandinaviske mødre blev behandlet som en skamplet på den nationale ære og derfor moralsk udstødt efter Anden Verdenskrig. Nu har den norske regering accepteret ansvaret og giver omkring 12.000 norske krigsbørn mulighed for at kræve erstatning på grund af efterkrigstidens overgreb. Danmark står med et tilsvarende problem. Over 6.000 børn, født under eller lige efter besættelsen, har fået udlagt en tysk biologisk far. Der er formentlig lige så mange, hvor den tyske far ikke er blevet registreret, eller hvor barnet er skrevet ind under en dansk far. Godt 200 af de såkaldte tyskerbørn er samlet i Danske Krigsbørns Forening. Her vil formanden Arne Øland ikke tale om at kræve erstatning af den danske regering: »Spørgsmålet om erstatning kan kun en uvildig kommission bedømme«, siger Arne Øland. »Men vi kræver på vegne af et ukendt tusindtal af børn en undskyldning fra den danske stat, fordi den ikke gennemførte faderskabssagerne efter loven, og fordi den holdt sagsakterne hemmelige for os indtil for nyligt. Det er et barns ret at kende sine rødder«, fastslår han. Juridiske problemer Krigsbørnene er løbet ind i flere juridiske problemer. Efter Tysklands kapitulation i 1945 opgav den danske stat gennemførelse af alle dansk-tyske faderskabssager. Derfor er kun de færreste tyske fædre blevet erklæret som fædre på en juridisk bindende måde. Desuden blev sagsakterne lagt på is i Justitsministeriet, så ikke engang voksne tyskerbørn kunne få adgang. Det var først efter pres fra krigsbørnenes forening, at de i 1999 fik aktindsigt i egne sager - 44 år efter krigens slutning. »Tusindvis af krigsbørn er blevet holdt i uvidenhed. Papirerne har været utilgængelige, så vi har været ude af stand til at efterspore tyske fædre og for eksempel gennemføre arvesager i Tyskland«, siger Arne Øland. Mange af krigsbørnene blev også bortadopteret. »Der begik Justitsministeriet en anden svinestreg. Hvis en kvinde tillod bortadoption lige efter fødslen, undlod myndighederne i mange tilfælde at gennemføre faderskabssag for at skjule, at faren var tysker«, fortæller Arne Øland. Norge giver erstatning I Norge har det kostet krigsbørnenes organisationer 16 års kamp at få den norske regering til at anerkende erstatningspligt. »Vi ved, at mange krigsbørn uforskyldt er blevet udsat for ord og handlinger, som har præget opvæksten negativt - ja, for en dels vedkommende også det voksne liv. Retsudvalget tager stærkt afstand fra den uret, som er begået«, siger retsordfører Finn Kristian Marthinsen fra Kristeligt Folkeparti til den norske avis Aftenposten. Erstatningens størrelse er endnu ikke fastlagt, men nogle krigsbørn har krævet op til 2,5 millioner kroner.