Justitsminister vil ikke af med anklagere

Justitsminister Lene Espersen (K) vil ikke skille anklagemyndigheden ud fra Justitsministeriet, sådan som de to tidligere regeringspartier Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne ønsker efter Sakajev-sagen. »Regeringen har ikke planer om at fremlægge forslag til ændringer af den gældende ordning. Men ønsker Folketinget det, er vi naturligvis indstillet på nærmere at drøfte de problemer, som man måtte se i denne ordning«, siger Lene Espersen til Ritzau. Det kom frem tidligere i dag, at Danmark - som det eneste land i Østersø-området udover Polen - har en anklagemyndighed, der hører ind under Justitsministeriet. Og det er en uskik, mener dr. jur. Ole Espersen, der er tidligere kommissær for menneskerettigheder og nuværende dansk observatør for Den internationale Helsingfors Komité, dr.jur. Også Socialdemokraternes retsordfører Sandy Brinck finder det uheldigt, at det danske retsvæsen dermed ikke er fuldkommen uafhængigt af det politiske system. Espersen støtter ordning Men Lene Espersen støtter den nuværende ordning, hvor hun som justitsminister er øverste chef for den underordnede anklagemyndighed, fordi anklagemyndigheden efter hendes opfattelse ligesom andre forvaltningsmyndigheder bør handle under en øverste politisk chef. Hun understreger, at den gældende ordning om, at justitsministeren kan gribe ind over for den underordnede anklagemyndighed, er 'forbeholdt helt særlige tilfælde'. Radikalt forslag vil vare år Forslaget om at udskille anklagemyndigheden fra Justitsministeriet er rejst af Det radikale Venstre, hvis retsordfører, Elisabeth Arnold, regner med at få diskussionen op i Folketinget til foråret. De Radikale ønsker, at et uafhængigt nævn skal udnævne anklagere såvel som det sker for dommerne, der udpeges af et dommerudnævnelsesnævn, hvori sidder dommere, andre jurister og repræsentanter fra Justitsministeriet. Elisabeth Arnold regner dog ikke med hurtige ændringer. Hun peger på, at løsrivelsen af domstolene fra Justitsministeriet tog flere år. Espersen afviser sammenblanding Spørgsmålet om sammenblanding af de lovgivende og udøvende interesser er aktualiseret med Sakajev-sagen, hvor der har været tvivl om regeringens eventuelle indblanding i forløbet. Diskussionen begyndte, da det blev kendt, at regeringens sikkerhedsudvalg løbende blev orienteret om politiaktionen i forbindelse med anholdelsen af tjetjeneren for fem uger siden. Justitsminister Lene Espersen afviser, at spørgsmålet om en udskillelse af anklagemyndigheden har en sammenhæng med Sakajev-sagen. »Det er jo efter loven netop justitsministeren - og ikke anklagemyndigheden - der er tillagt kompetencen til at træffe afgørelse i udleveringssager«, siger hun til Ritzau. Lene Espersen gentager, at regeringen ikke traf beslutningen om anholdelse af Sakajev. Hun fremhæver også, at beslutningen om forlængelse og ophævelse af varetægtsfængslingen af Sakajev blev truffet af domstolene og ikke af anklagemyndigheden.