Danske hjertetransplanterede har det fint

Hjertecentret på Rigshospitalet udførte sidste weekend sin hjertetransplantation nummer 200. Dermed har centret totalt passeret 500 transplantationer - lunge- og hjerte-lungetransplantationer iberegnet - siden starten i 1990. Og det går patienterne rigtig godt, viser erfaringerne. »Vi er selvfølgelig meget tilfredse med vore gode resultater - det er især i den første tid efter operationen, at vi henter den gode overlevelse ind. Det mener vi selv er et resultat af, at vi følger patienterne meget tæt med undersøgelser og nødvendig behandling, som kan forebygge afstødning og svigt af deres nye organ«, siger overlæge, dr.med. Svend Aage Mortensen, Rigshospitalet. 1990 blev starten på det danske transplantationsprogram af hjerter, lunger og lever. Det blev gjort muligt, fordi Danmark i juli det år fik indført et nyt dødskriterium, hjernedøden. Blandt de bedste »Vi har i gennemsnit en 1-års-overlevelse på 89 procent, en 5-års-overlevelse på 79 procent og en overlevelse på 60 procent 12 år efter transplantationen. Det betyder, at vi kan tillade os at sammenligne os med nogle af de bedste centre i udlandet. Globalt set er cirka 40 procent i live efter 12 år«, siger Svend Aage Mortensen. De transplanterede er i alderen fra 1 til 66 år - 43 år i gennemsnit. Hovedårsagen til, at de har fået et nyt hjerte, er sygdommen kardiomyopati, en svækkelse af hjertemuskulaturen, der overvejende rammer mænd. Men der er også patienter (36 pct.), som får hjertesvigt som følge af kransåreforkalkning. Ikke så sjældent har transplantationspatienterne tidligere fået en hjerte-by-pass-operation. »Denne gruppe øges faktisk i størrelse. Det hænger sammen med, at flere og flere i dag behandles for og overlever en kransåreforkalkning ved hjertet«, siger Svend Aage Mortensen. Ny teknik hjælper ventende De længst levende af Rigshospitalets patienter skal findes i en gruppe - 15 i alt - der i årene fra 1986 og frem til 1990 blev sendt til udlandet for at få et nyt hjerte. Dengang udførte klinikker i Hannover, Berlin, London, Paris og Göteborg de hjerte- og hjerte-lungetransplantationer, som loven ikke tillod at blive udført i Danmark. Halvdelen af disse mennesker er stadig i live, fortæller Svend Aage Mortensen. Den kroniske mangel på donorer skaber ventelister, og netop nu venter 19 på at få et nyt hjerte på Rigshospitalet. Før døde en del patienter i ventetiden, men ny teknik har gjort underværker. »Fire af de 19 har overlevet ved hjælp af et såkaldt kunstigt hjerte, som de bærer på maven, og som understøtter pumpefunktionen i venstre hjertekammer. Enkelte har desuden fået indopereret en såkaldt ICD, en slags forfinet pacemaker, der normaliserer hjertets rytme i situationer, der ellers ville føre til hjertestop«, siger Svend Aage Mortensen. God overlevelse i Skejby På Skejby Sygehus - Danmarks andet center på dette felt - er der til dato udført 141 hjertetransplantationer. En af dem er en patient, der er blevet transplanteret to gange og altså lever med sit tredje hjerte. »Overlevelsen blandt vore transplanterede er god - ligesom i resten af Norden - og ligger lidt over det internationale gennemsnit. Men man skal huske på, at det internationale selskab for hjerte- og lungetransplantationer, ISHLT, også omfatter transplantationer helt tilbage fra 1970'erne. Dengang var medicinen ikke helt så effektiv som den, vi har i dag, og desuden har vi andre jo også lært af dem«, siger transplantationskoordinator Else Marie Tram, Skejby Sygehus.