EU-traktat øger pres på Fogh

Arbejdet med en EU-forfatning går langt hurtigere end planlagt. Det erkendte den danske regering mandag på en konference om den kommende EU-traktat. »Noget kan tyde på, at den næste regeringskonference bliver afsluttet allerede i december 2003 eller i hvert fald før optagelsen af de nye EU-lande i maj 2004«, sagde Europaminister Bertel Haarder. Meget vanskeligt valg Dermed står statsminister Anders Fogh Rasmussen over for et meget vanskeligt valg: Enten må han sætte de danske forbehold til afstemning inden for de næste 12 måneder, eller også må han tage en alt eller intet-afstemning om den nye traktat i 2004. Det påpeger EU-eksperten Lykke Friis fra Dansk Udenrigspolitisk Institut. »Det logiske må være enten at tage en lynafstemning om forbeholdene eller at melde ud, at de danske forbehold ikke kommer med i den nye forfatning - sådan at vi stemmer om alt eller intet, når EU-forfatningen bliver sendt til folkeafstemning. Det er ikke noget let valg, men der findes simpelt hen ikke nogen drømmescenarier«, siger hun. Den sidste mulighed er at skrive forbeholdene ind i den nye traktat, men det har Lykke Friis svært ved at forestille sig. »Hvis statsministeren får skrevet de fire forbehold ind i den næste traktat og sender den til afstemning med forbehold, sender han jo et signal om, at de faktisk er vigtige. Og så skyder han i hvert fald opgøret med forbeholdene meget langt ud i fremtiden«, siger Lykke Friis. Tyngde i konventet Der er flere årsager til det høje tempo på den nye EU-traktat. I hele EU breder den holdning sig, at den nye traktat skal være på plads, inden de formentlig ti nye lande fysisk kommer ind i unionen i maj 2004. Og på det seneste har en række af de største lande sat deres i forvejen travle udenrigsministre ind som medlemmer af det såkaldte konvent, der skal skrive et udkast til den nye forfatning. Dermed kan de bedre holde snor i udkastet, og det vil formentlig også gøre det lettere for EU-landene og de nye lande at godkende resultatet i løbet af få måneder i 2003. Det socialdemokratiske medlem af konventet, Henrik Dam Kristensen, gentog sit krav om en hurtig afstemning om alle fire forbehold. »Vi må bringe os i en situation, hvor vi kan deltage i den debat for fuld kraft, og derfor mener jeg, vi bør stemme om alle forbeholdene - gerne inden den svenske euro-afstemning i september 2003«, siger han. Europaminister Bertel Haarder har »absolut ingen kommentarer« til spørgsmålet om forbeholdene. »De seneste meldinger på forsvarsområdet gør, at forbeholdene vokser i betydning, men det ændrer ikke ved, at de kun kan ændres ved en folkeafstemning«, siger han. Nyt forsvarsudkast De meldinger, Bertel Haarder refererer til, kommer fra en arbejdsgruppe under EU-konventet i Bruxelles. Hovedbudskabet i arbejdsgruppens forsvarsudkast er, at EU-landene skal optræde solidarisk i tilfælde af terrorangreb på et enkelt af landene. Senere på måneden skal udkastet fremlægges til debat i hele konventet. Arbejdsgruppens udspil ligner på mange måder ideerne i et fransk-tysk forsvarsudspil, som blev offentliggjort sidste uge. I sidste uge anbefalede alle ja-partier i Folketinget, inklusive regeringspartiet de konservative, at sende de danske forbehold til afstemning, men Venstre og statsminister Anders Fogh Rasmussen vil vente.