I dag er det store eksamensdag for den nyoprettede danske anklagemyndighed for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Til formiddag afgør Østre Landsret, om den tidligere irakiske hærchef Nizar al-Khazraji fortsat skal forblive i husarrest, eller om han skal have mulighed for at forlade Danmark, som han har ønsket. Den tidligere hærchef blev i al hast arresteret i sin lejlighed i Sorø og fremstillet i et grundlovsforhør tirsdag i sidste uge sigtet for at have deltaget i planlægningen af giftgasangreb på tusindvis af kurdere og udryddelse af hele landsbyer i Irak i løbet af 1980'erne. Ville rejse til Saudi-Arabien Årsagen til anholdelsen var, at han havde anmodet om at rejse til Saudi-Arabien, og Rigspolitiet formelt ikke havde mulighed for at nægte ham udrejse. Khazraji ønsker at komme til Saudi-Arabien eller et andet arabisk land for derefter at tage til den kurdiske del af Irak og stå i spidsen for et angreb mod Saddam Hussein. Dommeren i Sorø bestemte, at hærchefen skulle såkaldt surrogatvaretægtsfængsles, hvilket betyder, at han skulle aflevere sine rejsepapirer og indvilge i at være under tilsyn af dansk politi. Til gengæld kunne han så blive boende i sin lejlighed i Sorø sammen med sin familie. Kærede afgørelse Hærchefen kærede på stedet varetægtsfængslingen til Østre Landsret. Vælger landsretten at stadfæste byrettens afgørelse, er det en sejr for den nye anklagemyndighed for krigsforbrydelser. Anklagemyndigheden undersøger for tiden omkring 20 sager, hvor personer med ophold i Danmark er mistænkt for krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden. Men sagen om den irakiske hærchef er ubetinget den største sag og foreløbig den eneste, hvor anklagemyndigheden er kommet med en sigtelse. Saudi-Arabien positiv Går landsretten imod byrettens afgørelse, er der næppe tvivl om, at hærchefen vil forlade Danmark, så snart han har fået visum fra et af de arabiske lande, han ønsker at tage til. Efter hans anholdelse forrige tirsdag udskød hans kone og to sønner, der også bor i Danmark, en rejse til Saudi- Arabien. De skulle være rejst om onsdagen. Ifølge statsadvokat Birgitte Vestberg fra den særlige anklagemyndighed for krigsforbrydelser har Saudi-Arabien ladet forstå, at de gerne vil modtage hærchefen. Vil ikke opgive sag Birgitte Vestberg agter dog ikke at lade sagen falde, hvis det skulle lykkes hærchefen at komme til et andet land. »Man kunne forestille sig et krav om udlevering. Man kunne også tænke sig, at der blev lavet et særligt tribunal for Irak, ligesom vi har set det for Rwanda og Jugoslavien«, siger hun. Flere menneskerettighedsorganisationer - heriblandt Human Rights Watch og Amnesty International - er allerede i gang med overvejelser om, hvordan man sikrer sig, at dem, der har begået grove forbrydelser i Irak, bliver retsforfulgt, når og hvis Saddam Hussein bliver væltet. Det kunne enten ske i form af krigsforbryderdomstole internt i Irak eller internationale tribunaler som dem, der gælder for Rwanda og Jugoslavien. Foreløbig har anklagemyndigheden herhjemme afhørt omkring 100 vidner i sagen mod den irakiske hærchef. Adskillige afhøringer er foregået i udlandet - blandt andet Sverige, Norge, Tyskland, Holland, England og flere lande i Mellemøsten. Ordre om udryddelse I øjeblikket afhører anklagemyndigheden folk i Tyskland. Samtidig har ansatte i anklagemyndigheden i denne måned været i USA for at finde ud af, hvordan de får adgang til og indsigt i et arkiv på flere millioner dokumenter, som kurdere har smuglet ud af Irak. Arkivet ligger nu i staten Colorado i USA. Nogle af dokumenterne er allerede blevet offentliggjort og viser blandt andet ordrer fra Saddam Hussein og hans nærmeste officerer om at udrydde kurdiske landsbyer. I sidste uge i byretten sagde statsadvokat Birgitte Vestberg, at nogle af disse ordrer var blevet givet direkte til Khazraji, hvilket han afviste. Selv hvis landsretten i dag beslutter at stadfæste byrettens kendelse om, at hærchefen ikke må forlade Danmark, skal Birgitte Vestberg ikke glæde sig for tidligt. Erfaringer fra udlandet viser, at det er meget svært at føre den slags sager. Holland oprettede i 1998 en anklagemyndighed for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Men foreløbig er det ikke lykkedes anklagemyndigheden at bringe en eneste sag for retten. »Det er meget svært at finde beviser, fordi handlingerne typisk har fundet sted for flere år siden og i udlandet. Derudover er det vanskeligt at få vidnerne til at stå frem, fordi de ofte er bange og traumatiserede af deres oplevelser«, siger Wim de Bruin, der er talsmand for den hollandske anklagemyndighed.