Kendte parfumer indeholder ftalater

Når vi iklæder os parfume, gnider deodorant i armhulerne og sprayer håret op til ballade, sender parfumeindustrien samtidig en lille kemisk hilsen, som kan få konsekvenser. Ifølge en international undersøgelse indeholder mange kendte parfumer ftalater, der er under mistanke for bl.a. at påvirke mænds og kvinders forplantningsevne. Ftalaterne, der skal forhindre kosmetikken i at fordufte for hurtigt, er også under mistanke for at skade udviklingen af fostre i livmoderen og nyfødte babyer. Fundet er gjort af de tre grønne organisationer Svenska Naturskyttsföreningen, Women's Environmental Network og Health Without Harm. De har ledt efter seks typer ftalater og fundet en eller flere i 27 ud af 34 produkter. Indholdet af ftalater fremgår ikke af en eneste varedeklaration, oplyser Svenska Naturskyttsföreningen. Britisk brancheforening: Vildledende Den britiske kosmetikbrancheforening betegner ifølge The Sunday Times undersøgelsen som vildledende og understreger, at forbrugerne trygt kan bruge de varer, der er på markedet. Et panel under den amerikanske kosmetikindustri har netop frikendt tre af ftalaterne. Brancheforeningens vicedirektør Gerald McEwen siger til nyhedsbureauet Reuters, at der videnskabeligt set ikke er grund til bekymring for sundheden. EU har besluttet at gribe ind over for ftalater som blødgørere i plastlegetøj til småbørn, og der er nye regler på vej for nogle af ftalaterne i kosmetik. Miljøorganisationer ønsker forbud Miljø- og forbrugerorganisationerne ønsker alle typer ftalater forbudt, ligesom de kræver alle typer bromerede flammehæmmere, der bruges i computere og andre former for elektronik, fjernet fra produkter. Industrien mener, at risikoen for hvert enkelt produkt skal analyseres for sig. Den svenske EU-kommissær Margot Wallström har gennem lang tid forsøgt at komme igennem med et direktiv, der gør det muligt at forbyde grupper af stoffer, men hun møder benhård modstand fra europæisk og amerikansk kemiindustri plus dele af EU-kommissionen. Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) håber stadig, at det lykkes at få en debat om kemikaliedirektivet, når han møder sine kolleger en sidste gang som EU- formand om to uger. Professor: EU har opgivet Professor Finn Bro-Rasmussen, Danmarks Tekniske Højskole, vurderer imidlertid, at løbet er kørt. For få dage siden var han i Bruxelles som gæstetaler i lobbyorganisationen for den kemiske industri i Europa. Han er også sparringspartner for EU- kommissionen. »Industrien presser hårdt på for at forsinke direktivet, og det er lykkedes. EU-kommissionen har opgivet ævred«, siger Finn Bro-Rasmussen. »Den uhyggelige konsekvens er, at vi også de næste 5-10 år skal kæmpe fra stof til stof«. Hvis det ikke lykkes at få vedtaget direktivet under det danske EU-formandskab, overgår sagen til Grækenland, der har valgt ikke at prioritere kemikalierne. Ifølge Finn Bro-Rasmussen bliver sagen derfor sandsynligvis udskudt så længe, at det nuværende EU-parlament ikke kan nå at behandle direktivet til ende. At et nyt parlament skal ind i det komplicerede lovstof forsinker processen yderligere. Beskyldninger fra kemisk industri Kemiindustrien har vedtaget en amerikansk-europæisk udtalelse, der beskylder EU for at foreslå regler, som vil fordyre tusindvis af varer, skade produktudviklingen, kræve 12 mio. forsøgsdyr, kaste mange ud i ledighed, forvride verdensmarkedet og være i strid med internationale handelsaftaler. Handlen med kemiske produkter mellem Europa og USA opgøres til over 500 milliarder kroner om året.