Elever fører social arv videre

Har forældrene klaret sig dårligt i skolen er der stor risiko for, at også deres børn har svært ved at lære og trives dårligt i skolen. I forhold til andre vestlige lande får Danmark endnu en gang dumpekarakter og betegnes som langt dårligere til at »få bunden med« i undervisningen, viser en analyse fra FN s børneorganisation Unicef. Analysen placerer Danmark som nummer 18 ud af 24 mulige, når det gælder om at få skabt en grunduddannelse for alle. Hvor et land som Finland opererer med meget små forskelle på de dårligste elever og gennemsnittet, er det i danske skoler langt mere almindeligt, at der sidder en gruppe, som slet ikke er med. Eller som FN-organisationen formulerer det: »Et barn i en skole i Finland, Canada eller Korea har større chance for at få en rimelig uddannelse og mindre risiko for at placere sig langt under landsgennemsnittet end et barn i Ungarn, Danmark, Grækenland, USA eller Tyskland«. Udsatte indvandrerbørn Danske indvandrerbørn er særlig udsat: Andengenerationsindvandrere har tre gange større risiko for at blive dårlige læsere end andre danske børn. Ifølge Unicef's opgørelse er Danmark dermed et af de dårligste lande i OECD til at integrere indvandrere allerede i skolen. I det hele taget rummer danske skoler flere dårlige læsere per klasse end skolerne i for eksempel Japan, Finland, Canada og Australien. Haarder placerer ansvar i hjemmene Integrationsminister Bertel Haarder (V) mener, en del af forklaringen skal findes i indvandrerhjemmene: »Det fremmer ikke børnenes indlæring og sprogkundskaber, hvis forældrene ser tyrkisk video i stedet for dansk fjernsyn. Når jeg tænker på Vollsmose, tænker jeg på boligkarréer, hvor parabolerne alle er rettet et andet sted hen, og det symboliserer, at opmærksomheden er rettet væk fra Danmark.« Lærerformand glæder sig til skoleforlig Unicef-analysen er lavet som et forsøg på at skabe overblik over og samle, hvad der ligger af internationale undersøgelser på skoleområdet, herunder den meget medieomtalte PISA-undersøgelse, som tidligere har langet ud efter den danske folkeskole. Konklusionen er en total opbakning til de negative vurderinger, der før har været fremme. Og det gør bestemt ikke konklusionen mindre beskæmmende, erkender formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. Han glæder sig til gengæld over, at det nye skoleforlig rummer en bestemmelse om, at der skal gøres noget for at bryde den sociale arv. Danmarks Lærerforening er sammen med Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening (BUPL) ved at undersøge mulighederne for sammen at tage fat om problemet.