Tyrkisk uro hos Socialdemokraterne

Oprøret ulmer hos socialdemokratiske kommunalpolitikere med tyrkisk baggrund. Ikke mindst oven på Mogens Lykketofts (S) seneste udtalelser om, at der er lang vej igen, før Tyrkiet opfylder betingelserne for et medlemskab af EU - også selv om landet officielt har status som kandidatland. Det skriver den nye dansk-tyrkiske ugeavis Haber, der udkommer for første gang i dag. Dermed kan Lykketoft risikere at få endnu et skår at klinke i det kriseramte parti, hvis han som forventet overtager formandsposten fra Poul Nyrup Rasmussen. »Lykketofts udtalelser gjorde mig meget sur. Medlemskab af NATO i årtier er fint nok. Der er Tyrkiet en del af Europa, men ifølge Lykketoft er det ikke nok til EU. Han taler om demokrati. Men han glemmer de seneste tre-fire års reformer i Tyrkiet. Og prøv at se på Letland. Er det demokrati? Jeg har set, hvordan de behandler mindretal derovre. Hvorfor er de gode nok? Jeg frygter, at loyale vælgere med tyrkiske rødder ikke længere er så glade for Socialdemokratiet«, siger Erdil Selcuk (S), der er medlem af byrådet i Albertslund. Middelalderfrygt Tidligere har Socialdemokraternes Karen Jespersens udmeldinger om muslimske indvandrere vakt stor uro blandt partiets kommunalpolitikere af tyrkisk afstamning. De mener, at de to socialdemokratiske toppolitikeres holdning er udtryk for en generel tyrkerfrygt, der har rødder tilbage i middelalderen. »Jeg bryder mig ikke om holdningen, der ligger bag denne slags udtalelser. Jeg deler overhovedet ikke hans (Lykketofts, red.) synspunkter«, siger Nazmiye Aytekin, der sidder i Herlev Byråd, til Politiken Haber. Også Nazmiye Aytekins kollega fra Helsingør, Fuat Yalan, tager kraftigt afstand fra Lykketoft i dette spørgsmål: »Jeg skammer mig over at være socialdemokrat i disse dage. (...) Jeg vil tage dette emne op i vores lokale partiforening. Jeg vil bare ønske, at det er hans egne synspunkter. Tyrkiet er europæisk og hører selvfølgelig til Europa«, siger han. Fejlfortolkning Statsminister Anders Fogh Rasmussen, som i øjeblikket er formand for EU, har også udtalt sig på linje med Mogens Lykketoft. Begge anerkender, at Tyrkiet på papiret har gennemført demokratiske reformer, men at der er lang vej igen, før reformerne er blevet til praktisk politik. Mogens Lykketoft mener, at de tyrkiske lokalpolitikere bygger på en fejlfortolkning af hans holdning. »Jeg er helt opmærksom på, at der er givet et vagt løfte til Tyrkiet. Jeg har bare påpeget, at jeg er enig med dem, der har understreget, at vi har brug for en ordentlig diskussion af, hvad Europa kan klare af integration«, siger den tidligere danske udenrigsminister. Mogens Lykketoft advarer mod, at EU nu giver Tyrkiet nogle mere håndfaste løfte for at få løst problemet med det delte Cypern inden topmødet i København i december. Eller for at tilfredsstille USA, som har brug for tyrkisk støtte i en eventuel krig mod Irak. »Vi skal ikke love Tyrkiet mere, end vi har tænkt os at holde. For så risikerer vi på lidt længere sigt at skade den Tyrkiet-venlige fløj i EU. Derfor er jeg modstander af at gå længere med hensyn til en dato«, siger Mogens Lykketoft. Udlændingeordfører beroliger Socialdemokraternes udlændingeordfører Anne-Marie Meldgaard ønsker at berolige de utilfredse S-vælgere med tyrkisk baggrund. Hun mener, at Lykketofts udtalelser skal ses som et udenrigspolitisk signal efter det tyrkiske valg i starten af måneden, hvor det moderat islamiske parti for retfærd og udvikling, AKP, vandt en stor sejr. »Det var en udenrigspolitisk melding til det nye styre om, at vi fra dansk side ønsker, at Tyrkiet overholder menneskerettighederne. Det lyder til, at dette signal er blevet opfattet forkert«, siger Anne-Marie Meldgaard.