Havnen blokerede for boliger

Det var Københavns Havn A/S, der forhindrede, at der kom boliger i endnu et af de nye byområder, der er ved at blive udviklet ved havnefronten i København. Københavns Borgerrepræsentation havde i en lokalplan åbnet for, at 25 procent af arealet i Kalkbrænderihavnen kunne bebygges med boliger. Ultimatum i havnen Men da Københavns bygge- og teknikborgmester, Søren Pind (V), pressede på for at udnytte retten til boligbyggeri, fik havnen forpurret planen ved at invitere borgmesteren og andre lokalpolitikere ned til havnen og give dem en klar besked: Hvis Pind stod fast på sit ønske om boliger i stedet for kontorer, ville der slet ikke blive bygget. »Vi sagde, at så havde vi været nødt til slet ikke at bygge noget. Så havde vi ladet være«, siger Karl-Gustav Jensen, afdelingschef i Københavns Havn A/S med ansvar for ejendomme og udvikling. Resultatet, der kan ses i dag, blev, at Kalkbrænderihavnen på linje med Kalvebod Brygge og Frederikskaj i Sydhavnen alene bliver bebygget med kontorbyggerier. På Langeliniekaj bliver 80-90 procent af byggeriet kontordomiciler, og samlet bidrager det til, at de nye områder ved havnefronten bliver stærkt domineret af kontorbyggeri. Op til 25 pct. boliger Da Borgerrepræsentationen i 1997 vedtog lokalplanen for Kalkbrænderihavnen, blev der efter ønske fra borgerne indføjet en regel om, at kommunen kunne kræve, at op til 25 procent af byggeriet skulle være boliger. Af lokalplanen fremgår, at muligheden for at skabe et attraktivt miljø var så enestående, at der burde gives mulighed for boliger. Afvist pga. støjgener Men ejerne, Københavns Havn A/S og PFA Pension, begyndte hurtigt at opføre byggerier til internetfirmaer, advokater og investeringsselskaber. Og da det sidste område i havnen skulle bebygges, afviste havnen et boligbyggeri, fordi beboerne ville kunne klage over støjen fra havnens containerterminal og dermed tvinge havnen til at stoppe arbejdet om aftenen og om natten. »Som byplanarkitekt ville jeg gerne have haft nogle boliger, men virkeligheden var, at der var risiko for, at klager fra beboerne kunne få indflydelse på havnedriften«, siger Karl-Gustav Jensen. Pind er ked af det Søren Pind siger, at han synes, at Kalkbrænderihavnen er blevet arkitektonisk flot, men han er ked af, at der ikke blev bygget boliger. »Jeg ville enormt gerne have haft boliger, men det eneste sted, vi kunne have bygget uden at få problemer med støj fra havnen og trafikken, var der, hvor advokatfirmaet Kromann Reumert byggede. Og den grund var privatejet«, siger Søren Pind, der dog mener, at der kan drages en lære af sagen. »Det er bedst, hvis vi som politikere på forhånd definerer i lokalplanen, hvor vi vil have boligerne«.