Følsom debat om fremtids-medicin

Novo Nordisk, Danmarks største medicinalfirma, vil sukkersygen til livs. Den mest lovende måde at nå frem til målet er ved at benytte stamcelleforskning, som er det nyeste nye inden for bioteknologien. Men stamcellerne skal udtages fra befrugtede menneskelige æg, og det er så etisk sårbart, at alle netop nu går og venter på, om politikerne vender tomlen op eller ned. Også Novo Nordisk. 'Vi flytter ikke'Flytter I jeres virksomhed til udlandet, hvis Folketinget inden for de nærmeste måneder afviser at tillade stamcelleforskning baseret på celler fra befrugtede æg? »Nej, vi flytter ikke til Sverige, hvis det bliver et nej til forskning i embryonale stamceller (fra fostre, red.). Men det vil være dybt ærgerligt og tragisk, hvis en virksomhed som Novo Nordisk ikke får mulighed for at arbejde med dette. Og det gælder både set i relation til vore konkurrenter på området og i relation til patienterne«, siger Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør, Forskning & Udvikling, Novo Nordisk. Nye døre kan åbnes Spørgsmålet til Novo-chefen kom fra salen på et debatmøde om stamcelleforskning, som Novo Nordisk havde arrangeret i går. Virksomheden ønsker brændende at få lov at gå løs på stamcellerne, som de mener kan åbne døren for en helt ny - og meget, meget bedre - behandling af sukkersyge (diabetes). Stamceller er celler, der har egenskaber, som tillader dem at udvikle sig til alle mulige forskellige slags menneskelige celler og væv. Påvirkning af stamceller Eksempelvis kan de blive til nerveceller, blodceller, hudceller eller knogleceller. Forskernes store udfordring i disse år er at lære at påvirke stamcellerne til at blive til lige præcis den type celler, man måtte ønske. Novo Nordisks hovedområde er sukkersyge, og derfor vil Novos forskere forsøge at få stamceller til at udvikle sig til insulinproducerende beta-celler, som kan transplanteres ind i patienter med sukkersyge af type 1. Kan blive befriet for de daglige stik Med de nye celler i kroppen kan patienterne så selv danne hormonet insulin, der er livsnødvendigt for at opretholde et normalt blodsukker. Og så er det slut med de mange daglige nålestik for at få insulin, ugen igennem, året rundt. Kernen i debatten Det er et fremskridt, mener de fleste. Men er fremskridtet stort nok til at berettige udtagelsen af stamceller fra et lillebitte menneskeligt fosteranlæg? Det er hovedkernen i den etiske debat, og det er en overvejelse, som er nødvendig at gøre sig, mener formanden for Det Etiske Råd, Erling Tiedemann. Han gjorde i øvrigt opmærksom på, at alle har svært ved at greje etikken og få hold på de enorme perspektiver på dette felt. »Der er stamcelleballade i hele verden - ikke kun hos os«, sagde Erling Tiedemann og bebudede, at Det Etiske Råds vurdering af det ømfindtlige spørgsmål vil komme til os alle som en gave ved juletid. Men om det bliver en blød eller en hård pakke vil han ikke ud med. Skal være helt fremme i forskningen Formanden for Genteknologiudvalget, professor Ebba Nexø, berørte en vinkel, der i særlig grad må interessere de mange tusinde sukkersygepatienter. »Vi kan godt vælge at lade være at forske i dette her. Men det eneste, vi med sikkerhed ved, er, at hvis vi ikke er i front med forskningen, kommer vi det heller ikke med behandlingen«, fastslog Ebba Nexø. Skal tages friske Stamcellerne findes i ethvert voksent menneske, men vil man have den fulde udnyttelse af dem, skal de tages nye og friske fra navlesnorsblod eller fra befrugtede æg. Novos hensigt er at udtage stamcellerne fra befrugtede æg, der er blevet tilovers fra kvinder i behandling med kunstig befrugtning efter reagensglasmetoden. Det er ikke lovligt i Danmark i dag.