Man tramper på dem, der i forvejen ligger ned, med offentlige rykkergebyrer på 250 kroner, fordi de fattigste rammes urimelig hårdt, mener Enhedslisten. Partiet vil have gebyret sat ned til 100 kroner, som det er i den private sektor. Desuden skal bagatelgrænsen hæves, så man ikke får en bøde på 250 kroner uanset forseelsens størrelse. Det forslag får opbakning fra en enig opposition. Med enkelte forbehold. »Hvis de høje gebyrer rammer de svageste hårdest, og det tror jeg, de gør, er vi meget positive over for forslaget. Men betingelsen er, at kommunerne kompenseres for de færre penge, de kan indkræve«, siger Arne Toft (S). Kompensation er knast Netop kompensationen til kommunerne er den store knast i forslaget, mener Dansk Folkeparti, der ellers er villig til at gå uden om regeringen for at nedsætte »de alt for høje gebyrer«. Partiets ordfører på området, Uno Larsson, giver som eksempel Københavns Kommune, der i 2001 budgetterede med at få 40 millioner ind i rykkergebyrer. Mister kommunen en stor del af de penge, skal de findes et andet sted, og den går ikke. »Vi er bundet af aftalen med regeringen om finansloven, så vi kan ikke bare bruge penge. Men det er da helt sikkert et emne, vi meget gerne vil tage op igen til næste finanslov«, lover Uno Larsson. Regeringspartierne afviser helt forslaget. Det høje gebyr fungerer som incitament til, at folk betaler deres regninger, og det har også haft den ønskede effekt, siden gebyret blev hævet i 1998 fra maksimalt 200 kroner til 250 kroner. Kommunerne inddrev nemlig i 1998 13 milliarder kroner i restancer, mens tallet i 2000 var faldet til 12,5 milliarder kroner.
Regeringen vil ikke sænke rykkergebyr
Lyt til artiklen
