Fogh vil lade EU-afstemning vente

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har efterhånden kun EU-skeptiske partier tilbage som allierede i spørgsmålet om datoen for en ny folkeafstemning om de danske EU-forbehold. Fogh mener ikke, at de danske EU-forbehold forhindrer, at Danmark aktivt deltager i de diskussioner om EU's fremtid, som for tiden kører i det såkaldte EU-konvent. Den holdning støttes af de to EU-skeptiske partier SF og Dansk Folkeparti. Derimod mener regeringspartneren, de konservative, samt de radikale og Socialdemokraterne, at Danmark ikke bliver taget alvorligt i diskussionerne, så længe vi har forbeholdene. Det gælder både i konventet, og når EU-landene efterfølgende - i 2004 - begynder en regeringskonference, som skal vedtage en reform af hele EU-samarbejdet. Fogh efterlyste aktivisme Fogh sagde i går til Politiken, at Danmark skal have en aktivistisk udenrigspolitik. Han peger på, at specielt i EU skal Danmark sammen med alliancepartnere komme med offensive udspil. Han erkender, at udviklingen kører stærkest netop på de områder, hvor de danske forbehold gælder. »Man kan godt forhandle med styrke, samtidig med at man respekterer forbeholdene. For vi har jo en interesse i, hvordan udviklingen forløber også på steder, hvor vi har forbehold. Alle bør have i deres baghoved, at hvis slutresultatet af regeringskonferencen bliver så omfattende ændringer, som der nu er lagt op til, bliver der nok under alle omstændigheder en folkeafstemning om det«, siger Anders Fogh Rasmussen. K uenig med V Men det er regeringspartneren, de konservative, uenig i. »Vi vil stå langt stærkere i diskussionerne, hvis ikke vi har de forbehold. Derfor ville det bedste være, hvis vi fik dem afskaffet ved en folkeafstemning i 2003«, siger de konservatives EU-ordfører, Lars Barfoed. En af Danmarks repræsentanter i EU-konventet, Henrik Dam Kristensen fra Socialdemokraterne, kalder direkte Foghs udtalelser for »hamrende naive«. »Når jeg tager ordet på konventet og taler om områder, der er dækket af de danske forbehold, ser alle på mig med undren. Tværtimod blokerer Fogh for en offensiv udenrigspolitik, hvis ikke han tør tage diskussionen om forbeholdene. Vi skal af med de forbehold hurtigst muligt, og jeg ser gerne en afstemning næste år«, siger han. Helveg nervøs over tøven Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) er enig. »Jeg er desværre bange for, at den egentlige årsag til statsministerens tøven er, at han ikke ønsker et slagsmål med regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, om EU«, siger han. Dansk Folkeparti tager imod Foghs melding med en vis skepsis. »Jeg er enig med Fogh i, at vi sagtens kan deltage i diskussionerne. De lande, der har brug for vores støtte, er jo interesseret i vores stemme, uanset om vi har forbehold eller ej. Men jeg ønsker, at vi skal bruge forbeholdene og en mulig ny folkeafstemning aktivt til at fortælle de øvrige EU-lande, at hvis ikke den danske skepsis bliver respekteret, risikerer de andre at få et dansk nej. Jeg er nervøs for, at Foghs dagsorden er, at EU skal udvikle sig endnu længere væk fra forbeholdene«, siger Kristian Thulesen Dahl. Udelukker debat Derimod er SF's formand, Holger K. Nielsen, meget enig med Fogh: »Vi har blokeret os selv for en diskussion om EU's fremtid på grund af de forbehold, og det er helt unødvendigt. Det grundlæggende problem ved dansk europapolitik er, at vi ikke tager den nødvendige diskussion om, hvad vil vi med EU. Hvis det viser sig, at forbeholdene er et problem, må vi præcisere dem«, siger han. »Vi skal for eksempel have en politik, der vender sig mod en EU-hær. Men hvis det betyder, at Danmark ikke kan deltage i fredsbevarende styrker, så må vi se på det og om nødvendigt præcisere forsvarsforbeholdet«, siger Holger K. Nielsen.