Dødsulykken ved Holte Station torsdag aften ville have været langt mindre alvorlig, hvis DSB's nye S-tog ikke havde været blandt de bredeste i verden. De nye S-togs-vogne er 3,60 meter brede. De gamle, der stadig kører på for eksempel Farumlinjen, er 3,02 meter. »Vores foreløbige undersøgelser viser, at togene ville være stødt sammen, selv om der havde været tale om de gamle, smallere vogne. Men det er klart, at bredden har været med til at forstærke hændelsen. I sagens natur støder tog kraftigere sammen, når de er bredere«, siger direktør Flemming Lund fra Jernbanetilsynet. Han var selv chef i DSB's afdeling for sikkerhed og godkendelser, der blev sat ud på et sidespor, da S-toget blev udviklet i begyndelsen af 1990'erne. DSB's materiel-afdeling fik gennemført, at miljøvenlighed, overskuelighed, fremtrædende design og afstemt farvevalg fik første prioritet. Mindre solide Dengang gjorde sikkerhedssektionen opmærksom på, at det siden 1847 havde været utænkeligt at lade et tog rage ind over perronkanten på stationerne. Den bredere togprofil betød ekstraudgifter på mange millioner kroner til at flytte skilte og master på S-banen, og perronerne blev forsynet med gule prikker, som passagererne skulle stå bag. Men ifølge Flemming Lund var man ikke opmærksom på risikoen for en ulykke som den på Holte Station. De nye S-tog er også konstrueret af mindre solidt materiale end de gamle: aluminium i stedet for jern. DSB's sikkerhed og godkendelses-afdeling vurderede i sin tid, at der ved sammenstød med hastigheder på over 20 km i timen ville ske »deformation af selve vognkassen«. E-toget fra Hillerød, der torsdag aften blev sprættet op af det førerløse tog, vurderes at have kørt 50-70 km i timen. Undersøgelse undervejs Materialeproblemet har været i søgelyset et stykke tid. Efter en S-togs-afsporing ved Valby Station i januar 2000 har Jernbanetilsynet bedt et uvildigt konsulentfirma om at undersøge S-togs-vognenes brudstyrke og andre sikkerhedsaspekter, blandt andet den højere risiko for brand som følge af hydraulik-olien i bremsesystemet. Den undersøgelse ventes at være færdig inden nytår, og først derefter skal tilsynet tage stilling til endelig godkendelse af de nye S-tog, der i øjeblikket kører på dispensation. DSB afviser at kommentere sikkerheden i de nye tog og konsekvenserne af vognbredden for sammenstødet. Koncernen vil heller ikke kommentere årsagen til ulykken, men koncerndirektør Johannes Pedersen tilbageviser kritik fra Dansk Jernbaneforbund, der beskylder DSB for at presse lokomotivførerne gennem deres uddannelse og stresse dem i hverdagen. Lokomotivføreren i det afsporede tog var nyuddannet. Billigt sluppet Jernbanetilsynet kan ikke sige noget endeligt om årsagen til ulykken før om en måneds tid, men tilsynet har foreløbig ikke fundet alvorlige tekniske fejl. Direktør Flemming Lund understreger dog, at det er for tidligt at konkludere, at det sandsynligvis var en menneskelig fejl, der var skyld i sammenstødet. Ved ulykken blev en 29-årig kvinde dræbt og fem kvæstet. Det var ifølge læger billigt sluppet i betragtning af voldsomheden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























