Store skel blandt folkepensionisterne

Bag titlen folkepensionist gemmer sig enorme forskelle i mulighederne for at forsøde alderdommen. Ja, faktisk er fordelingen af indkomster og formuer blandt landets knap 700.000 folkepensionister så store, at de næsten kan sammenlignes med den økonomiske afstand fra bistandsmodtagere til bankdirektører. Det viser en kortlægning af pensionisternes økonomiske muligheder, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget. »Begrebet folkepensionist giver associationer om lav indkomst, dårlige boligforhold, stort behov for hjemmehjælp osv. Men det er langtfra dækkende for alle. Der findes masser af folkepensionister med store indtægter og formuer, folk, som har råd til at tage til Sydfrankrig på ferie hvert eneste år«, siger direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Solide formuer Tag bare afstanden mellem de ti procent i toppen og de ti procent i bunden af pensionisthierakiet. I bunden er det gennemsnitlige disponible rådighedsbeløb (dvs. efter skat) 4.450 kr. om måneden. I toppen er det månedlige rådighedsbeløb næsten fem gange så stort - 20.069 kr. om måneden. Dertil kommer, at de dårligst stillede pensionister sjældent har nogen videre formue - gennemsnittet i bunden er ca. 72.000 kr. - mens de bedst stillede pensionister har solide formuer på over 2,2 mio. kr. i gennemsnit. Ældrecheck til 124.000 pensionister Regeringen og Dansk Folkeparti sender næste år en ældrecheck på op mod 5.000 kr. til de 124.000 pensionister, som kun har meget beskedne indtægter - 9.600 kr. årligt for pensionistpar og 4.800 kr. for andre pensionister - ved siden af folkepensionen. Samtidig kan pensionister med likvide formuer (typisk indestående i banken) på over 53.100 kr. ikke få del i ældrechecken, og dermed forsøger man at målrette pengene til de økonomisk set svageste pensionister. 'Helt tosset' Men regeringen kan ikke være helt sikker på, at ældrechecken rammer plet, mener direktør Lars Andersen fra AE. »Det er faktisk helt tosset, at regeringen kun ser på pensionisternes likvide formuer. Man er nødt til at tage højde for deres samlede formuer, dvs. inklusive de formuer, der ligger i deres ejerboliger«, siger Lars Andersen. Han mener, at formuen i ejerboligen er lige så godt som rede penge, fordi den kan belånes. Et populært eksempel på den fremgangsmåde er de såkaldte nedsparingslån, hvor ældre boligejere gradvist æder friværdien i boligen mod at få udbetalt et månedligt beløb. Eksempelvis kan en friværdi på 800.000 kr. her og nu udløse ekstra 4.000 kr. om måneden i 20 år, viser et eksempel. AE's kortlægning viser også, at det især er udbetalinger fra pensionsordninger, der er årsag til de ulige indkomstvilkår i alderdommen, og dermed overføres de ulige indkomstvilkår i de erhvervsaktive år fuldt og helt til pensionisttilværelsen.