Færre regler bliver til flere i Folkeskolen

Handlen er annulleret. Sådan læser Kommunernes Landsforening regeringens udspil til den fremtidige folkeskole, hvor eleverne skal måles for at sikre en ensartet kunnen og læren landet over. For få måneder siden tegnede folkeskolens fremtid ganske anderledes. Kommuner på smalkost Som led i den økonomiske aftale for næste år, hvor kommunerne blev sat på smalkost, fik de til gengæld af regeringen håndslag på en folkeskoleaftale med stor lokal indflydelse i den enkelte kommune med plads til at køre klasser sammen i store hold, samt at lade flere skoler lede af én skoleinspektør. Overskriften var fleksibilitet - med plads til økonomiske gevinster for den enkelte kommune. Flere reglerEr kommunerne og KL blevet snydt af regeringen? »Folkeskolen trækker godt nok i en noget anden retning med det nye regeringsudspil end det, vi havde forestillet os med aftalen i juni. I stedet for øget fleksibilitet og færre regler, får vi flere regler og mere statslig styring«, siger Ejgil W. Rasmussen (V), formand for Kommunernes Landsforening. Er det aftalebrud? »Nu kender vi jo endnu ikke det endelige indhold af et folkeskoleforlig, men det ser da ikke for godt ud. Det tegner til, at vi og skolen bliver spundet ind i regler, og så falder de økonomiske forudsætninger for aftalen. Det bliver en dyrere folkeskole«. Altså aftalebrud? »KL og kommunerne er dybt skuffede, men jeg venter med at skælde for meget ud, for vi skal jo i forhandling med regeringen, når folkeskoleforliget er helt på plads. Til den tid vil vi jo fremsætte vores krav og regner da også med en vis imødekommenhed nu, hvor regeringen ikke kan levere den lovede vare«. I sender med andre ord en regning. Hvor stor? »Det er umuligt at sige endnu - vi regner på det. Men mon ikke regeringen kommer med et rigtigt godt tilbud til os. De har jo ikke verdens bedste sag, og kommunerne har jo kæmpet for at holde den lave økonomiske vækst«. Ser vi helt bort fra det politiske og økonomiske mellemværende, hvordan vurderer du indholdet af forliget. Bliver det en god folkeskole med det nye udspil? »Folkeskolen lever i kraft af børn, forældre og lærere - altså det lokale miljø. En stram, central styring dræner det lokale engagement og motiveringen til at forbedre skolen. Er det svar nok?«.