HF-elever skal have mere undervisning i matematik og engelsk, og de skal have mulighed for to højniveaufag. Til gengæld skal antallet af obligatoriske fag ned, så eleverne hverken skal bruge flere timer eller flere år på uddannelsen, end de gør i dag. Sådan lyder Dansk Industris (DI) opskrift på en ny hf. Den kommer som reaktion på et forslag, undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) fremlagde i sidste uge. Uenighed om vejen Begge parter vil styrke hf, fordi frafaldet blandt tidligere hf-elever på de videregående uddannelse er for stort. Men vejen til forbedringer er de uenige om. DI kritiserer især Ulla Tørnæs' ide om et tredje overbygningsår og muligheden for at begynde på hf direkte fra 9. klasse. »Uddannelsen vil komme til at ligne det almene gymnasium alt for meget. Og den vil henvende sig til samme målgruppe - altså til de helt unge. Meningen med hf er, at den skal være et tilbud til dem, der har været ude af uddannelsessystemet i nogle år og nu har brug for et afsæt til at komme videre i systemet«, siger chefkonsulent Hanne Schou fra DI. Idræt som valgfag Den nye hf skal være målrettet mod det at læse videre, forklarer Hanne Schou. Idræt bør være et valgfag på linje med musik og billedkunst. Engelskundervisningen skal fokusere på det skriftlige frem for det litterære. Og hele det naturfaglige område skal styrkes. Saltvand til matematikken »Matematik trænger til en gevaldig saltvandsindsprøjtning. Samtidig skal biologi og fysik/kemi være obligatorisk. Det er fag, som de fleste hf-elever får brug for, uanset om de fortsætter på en lang videregående uddannelse eller på en kortere som seminariet eller sygeplejeskolen«, siger Hanne Schou. Hun forudser, at studerende med den nye hf i rygsækken vil få en smallere profil, end hf-elever har i dag. »Ønsker man en bred og almen uddannelse, er der gymnasiet«, siger hun. De studerende kan lide DI-forslag De studerende tager positivt i mod DI's forslag. De lægger stor vægt på, at hf forbliver en toårig uddannelse. Styrkelsen af faglighed er også fin - men det er ikke nok, siger Rune Frederiksen, formand for Landssammenslutningen af Kursusstuderende (LAK). Gruppearbejde »Hvis hf-uddannelsen skal lægge op til det videre uddannelsesforløb, skal der mere fokus på gruppearbejde og projektorienterede opgaver. Tværfaglighed er også meget vigtigt. Det er godt nok at styrke naturfag, men alle fag bør sættes ind i en samfundsorienteret sammenhæng«, mener Rune Frederiksen. Han er bekymret for, at hf kan bliver for målrettet en uddannelse. »Traditionelt er hf et tilbud til dem, der ikke helt ved, hvad de vil«, siger formanden for LAK. Frank Jensen: Flere skal have højere uddannelse Samme melding kommer fra Frank Jensen, uddannelsespolitisk ordfører for Socialdemokraterne; han taler af erfaring. »Jeg er selv produkt af hf og begyndte på uddannelsen uden mål. Hf har netop sin berettigelse, fordi den giver studiekompetencer til både unge og lidt ældre. I dag rekrutterer den nogle mennesker, som ikke umiddelbart betragter sig selv som bogligt i front, men som alligevel gennemfører og kommer videre«, siger Frank Jensen. »Helt nye OECD-undersøgelser viser, at Danmark er nødt til løfte langt flere op på et højere uddannelsesniveau. Derfor skal vi sikre flest mulige adgangsveje. Det gøres ikke ved at lave hf smallere eller ved at kræve et tredje overbygningsår, hvis man vil videre på universitetet. Tværtimod«, konstaterer Frank Jensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























