Vestsjællands Amt får ny frist til at sænke skatten

Lyt til artiklen

Vestsjællands Amt har fået en uge til at fjerne den allerede vedtagne skattestigning for næste år og dermed undgå regeringens vrede og den kollektive økonomiske afstraffelse af amterne. På et møde mandag morgen i Indenrigsministeriet gav indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) politikerne i Vestsjælland dispensation til at åbne det allerede vedtagne budget 2003 med den begrundelse, at amtet vil forsøge at vedtage et budget uden skattestigning. Amtet viser vilje Lars Løkke Rasmussen siger til Ritzau, at der skal meget tungtvejende grunde til at give dispensation til at åbne et vedtaget budget, men når amtet nu er indstillet på at forsøge at overholde økonomiaftalen mellem regeringen og Amtsrådsforeningen, er betingelsen opfyldt. »Det nye budget skal være på plads i indeværende uge, og der er ikke noget, der hedder en bagatelgrænse, når det gælder skattestigninger. Der skal gøres rent bord, ellers fremsættes lovforslaget som bebudet«, siger Lars Løkke Rasmussen. Skattestigningen i Vestsjællands Amt, som kom til verden via et flertal uden om amtsborgmesteren, giver en ekstraindtægt på 120 millioner kroner. Den planlagte straf fra regeringens side går ud på at høste de samme 120 millioner kroner ved at tage den ene halvdel fra Vestsjællands Amt og de resterende 60 millioner kroner fra bloktilskuddet til alle amter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her