Flere nye pladser til voldsramte kvinder

Færre voldsramte kvinder skal i fremtiden gå forgæves efter hjælp på et krisecenter. Som et led i satspuljeforliget blev der tirsdag afsat 10 millioner kroner over de næste fire år til at udbygge kapaciteten med 40 nye pladser til kvinder og børn, der må flygte hjemmefra på grund af vold i familien. Egen paragraf Samtidig blev parterne enige om, at krisecentrene for voldsramte kvinder skal have deres egen paragraf i den sociale servicelov, hvor de i øjeblikket blot er nævnt sammen med forsorgshjem og herberger. »En selvstændig paragraf om kvindekrisecentrene skal blandt andet være med til at sikre en vis kvalitetsstandard for disse tilbud«, siger social- og ligestillingsminister Henriette Kjær (K). »Der gøres et kolossalt arbejde af de frivillige på centrene, og de kan slet ikke undværes. Men det er vigtigt, at der også sikres en vis faglighed, så centrene bliver i stand til at håndtere de mange specielle opgaver med bl.a. etniske minoriteter, handicappede og børn«. 'Stort behov for løft' Den udbygning af kvaliteten skal imidlertid ikke bekostes af de 40 millioner, som nu er afsat til krisecentrene, siger Henriette Kjær. De penge skal alene gå til at udvide antallet af pladser. Derimod lægger hun op til, at kvalitetsforbedringen skal finansieres, når der næste år igen skal forhandles om satspuljen - på et tidspunkt, hvor den nye lovparagraf er formuleret. Social- og ligestillingsministeren er meget tilfreds med, at partierne bag satspuljeforliget er blevet enige om at reservere en særlig pulje til kvindekrisecentrene. »Det er et område, der har stort behov for et løft«, siger hun. S deler glæde Glæden deles af socialdemokraternes ordfører Karen Jespersen. »40 nye pladser giver ikke pladsgaranti, men de vil betyde en langt større mulighed for, at voldsramte kvinder og deres børn kan få en ordentlig hjælp«, siger Karen Jespersen. »Jeg er i princippet modstander af, at der laves nye, små puljer. Men ved også at give kvindekrisecentrene en egen paragraf i loven sikrer vi, at pengene bliver målrettet til et område, der virkelig har brug for dem«. Pengene skal fordeles over fire år, og de første 15 nye pladser kan etableres allerede næste år. Vil ikke være til grin Et par amter har planlagt at skære ned på deres tilskud til kvindekrisecentrene. Både Henriette Kjær og Karen Jespersen understreger, at de nye penge ikke kan bruges til at fylde huller efter besparelser i amternes egne budgetter. »Pengene skal gå til nye pladser, og det holder vi øje med. Vi vil ikke være til grin«, siger Henriette Kjær. Landets 34 kvindekrisecentre har i dag tilsammen 247 pladser til kvinder og omtrent det samme antal til børn, og de dækker slet ikke behovet. Sidste år måtte centrene afvise godt halvdelen af alle henvendelser, der drejede sig om tag over hovedet, men tallet kan dække over, at flere kvinder går fra center til center for at finde en plads. I alt flyttede 2.012 kvinder ind med tilsammen 1.853 børn. Drøm bliver til virkelighed Som led i regeringens handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder er Ligestillingsafdelingen under Social- og Ligestillingsministeriet i samarbejde med Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) i øjeblikket i gang med en undersøgelse, der skal dokumentere det konkrete behov. Forkvinde for LOKK Jytte Meinholt siger om tirsdagens satspuljeforlig: »Det er en drøm, der går i opfyldelse«.