Meritlærere er veluddannede

Voksne mennesker med uddannelse og livserfaring vil gerne være skolelærere. Og så er de oven i købet interesseret i naturfag, viser ny opgørelse fra KL. Danmarks Lærerforening er fortsat skeptisk. »Duer ikke«, lød det fra skolefolk, da undervisningsministeren i foråret lancerede idéen om at etablere en toårig læreruddannelse for at komme den akutte lærermangel til livs. Kritikken prellede dog af på ministeren og forligspartierne bag læreruddannelsen. 1. august var meritlæreruddannelsen en realitet, og 1.042 studerende er nu i gang med at blive lærere på den halve tid. Deres uddannelsesniveau er højt, viser en ikke offentliggjort opgørelse fra Kommunernes Landsforening (KL). 33 procent har en akademisk grad fra universitetet eller fra andre højere læreanstalter. 22 procent er uddannede pædagoger, mens de øvrige 55 procent enten har en akademisk grad uden skoleegnede fag eller en mellemlang uddannelse som ingeniør, journalist, korrespondent, håndværker, laborant og sygeplejerske. I Kommunernes Landsforening glæder man sig til at ansætte de nye lærere i folkeskolen. Men i Danmarks Lærerforening er der dyb skepsis, fordi uddannelsen optager folk med kvalifikationer, der falder uden for seminariernes kerneområder. »Det er i orden at give merit for faglige uddannelser som pædagoguddannelsen, men det virker bekymrende, at man også giver merit for livserfaring, for det kompenserer ikke for den faglighed, vi ønsker i uddannelsen«, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening. Formanden for KLs Børne- og Kulturudvalg forstår ikke kritikken. »Jeg synes, det er positivt, at de studerendes baggrund er så bred. De har nogle erfaringer og en livsbagage, som vi bestemt godt kan bruge i folkeskolen. En tømrer, der må holde op på grund af dårlige knæ, bliver da byens bedste sløjdlærer«, siger Bjørn Dahl (V), der også er borgmester i Roskilde. Meget engagerede Formanden for seminarierektorernes forsamling, Nils-Georg Lundberg, er også optimist. Han er rektor på Hjørring Seminarium, hvor man både uddanner de traditionelle lærere og 75 meritlærere. »Vi oplever, at de studerende er meget engagerede og optaget af at tage til sig, så jeg er sikker på, at vi får nogle dygtige lærere, som vil udfylde deres rolle godt«, siger Nils-Georg Lundberg. Valget af linjefag bør også få de store smil frem. De studerende skal vælge to linjefag, og opgørelsen viser, at interessen for naturfag er stor. 450 studerende (svarende til en tredjedel) har valgt linjefag i matematik, biologi, fysik/kemi, geografi og natur/teknik. Og det er selv Lærerforeningen glad for. »Det lyder bestemt positivt, for vi har brug for de naturvidenskabelige fag i uddannelsen«, siger Anders Bondo Christensen. Rektor Nils-Georg Lundberg er også godt tilfreds. Han oplyser, at rektorerne bevidst har anbefalet de studerende at vælge naturfag, fordi interessen er forsvindende lille blandt de almindelige lærerstuderende. De studerende har også lyttet til et andet godt råd, nemlig at vælge de fag, som er store i folkeskolen. 589 har valgt dansk, som er det største fag. De øvrige favoritter er engelsk, matematik og billedkunst.