Asylansøgere på lykkepiller

Anvendelse af nervemedicin som lykkepiller er stigende på landets asylcentre. På beredskabsstyrelsens centre, er udgifterne til receptpligtig medicin steget med 50 procent, oplyster chefen for Beredskabsstyrelsen på Fyn, Martin Thomsen. Et lignende billede tegner sig på Dansk Røde Kors' asylcentre. »Vi har ikke alene oplevet en kraftig stigning i udgifterne til psykofarmaka, men også til psykolog- og krisehjælp og deraf øgede udgifter til tolkning«, fortæller Martin Thomsen fra Beredskabsstyrelsen. Skruen uden ende »Asylansøgernes livsmønster er, at de sover længe for at fortrænge virkeligheden. Og når de så endelig står op, så bliver de deprimerede og må have nervemedicin. Når vi når aften, skal der skrues ned, og det sker med sovemedicin. Det er skruen uden ende«, forklarer han. Stigning på 20 pct. Cheflæge hos Dansk Røde Kors, Ebbe Munk-Andsersen oplyser, at de samlede udgifter til medicin til beboerne på organisationens asylcentre var seks millioner kroner sidste år, mens udgifterne i indeværende års første ni måneder indikerer, at der vil ske en stigning i udgifterne på omkring 20 procent. Han peger på, at der er visse centre, hvor lægerne er meget opmærksomme på psykiske problemer og udskriver antidepressiv medicin som lykkepillere, der er dyre. Endvidere er der centre med meget belastede beboergrupper. Blandt andre afghanere, irakere og kosovaalbanere, der forsåvidt har fået afslag på asyl, men af forskellige årsager fortsat opholder sig her som tålte flygtningte, og sidder på centrene uden perspektiver. Endelig fastslår Ebbe Munk-Andersen, at der også er sket prisstigninger på medicin. Forbedring på vej Martin Thomsen fra Beredskabsstyrelsen mener, at et kommende lovforslag med krav om aktivering af asylansøgere vil kunne forbedre situationen og nedbringe medicinforbruget. Han er med i det såkaldte Bertel Haarder-udvalg, bestående af repræsentanter fra Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen, Dansk Røde Kors, Beredskabsstyrelsen og Hanstholm, der driver landets eneste asylcenter på kommunal basis. Krav om aktivering »Vi arbejder på at indføre regler, hvor der stilles krav om, at beboerne på asylcentrene lader sig aktivere. Det bliver et ret-krav-forhold, som vil forbedre asylansøgernes mulighederne for en bedre dagligdag«, siger Martin Thomsen. »Man må imidlertid ikke henfalde til at tro, at alle problemer så er løst, for når de gennem aktivering igen får selvværd og evnen til igen at tænke klarere, så forsvinder deres resignation og det låg, som de har lagt over deres traumer. Og her skal vi være parate til at kunne håndtere traumer, som vil komme op til overfladen«, konstaterer han.