Så snart statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til nytår slipper roret for EU-formandskabet, er det slut med den EU-politiske borgfred. Her kommer regeringen under pres for at gennemføre en afstemning om de danske EU-forbehold. Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) vil til januar fremsætte et forslag i Folketinget om afskaffelse af forbeholdene og advarer mod at vente længere. Danskerne skal have mulighed for at stemme for eller imod forbeholdene hver for sig. »Forbeholdene er skadelige, og de vil især være skadelige under regeringskonferencen, hvor de danske forhandlere ikke kan gøre deres indflydelse gældende. Derfor bør der gøres et virkelig behjertet forsøg på at komme af med forbeholdene før regeringskonferencen i 2004«, siger Niels Helveg Petersen. Opbakning fra S Meldingen får fuld opbakning fra Socialdemokraterne. Hidtil har Anders Fogh Rasmussen kategorisk afvist at begive sig ind i en diskussion om datoen for en ny EU-afstemning. I de kommende år er den internationale politiske dagsorden så presset, at der reelt kun er plads til EU-afstemninger i foråret 2003 og i 2005. Spekulationerne har hidtil gået på, at regeringschefen pønser på en samlet 'knald-eller-fald-afstemning' om det samlede danske EU-medlemskab i 2005, når regeringskonferencen efter planen er mundet ud i en ny EU-traktat. Af med forbehold Men den model advarer Socialdemokraterne kraftigt imod. EU-ordfører Henrik Dam Kristensen (S) bebuder socialdemokratisk støtte til forslaget om en folkeafstemning i 2003. »Jeg så meget gerne en afstemning i 2003. Men at koble resultatet af regeringskonferencen sammen med en afstemning er simpelthen urimeligt. Så jeg er meget enig med Helveg i, at vi skal af med de forbehold«, siger Henrik Dam Kristensen. Han påpeger dog, at Socialdemokraterne endnu ikke har gjort op, hvorvidt partiet vil støtte den såkaldte smørrebrødsmodel, hvor forbeholdene indgår med hver sit punkt på stemmesedlen. SF-formand Holger K. Nielsen, der i de sidste ti år har været forbeholdenes fremmeste defensor, er villig til at diskutere forsvarsforbeholdet. »Men diskussionen bliver kun interessant, hvis den kædes sammen med, at Europa formulerer en selvstændig sikkerhedspolitik i forhold til USA«, siger Holger K. Nielsen. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) blev først på året sat eftertrykkeligt på plads af Anders Fogh Rasmussen, da han åbnede for en diskussion af en folkeafstemning i 2003. Ikke til diskussion Den konservative leder Bendt Bendtsen vil i dag i sin tale til det konservative landsråd tale for en afskaffelse af forbeholdene, men han har ikke tænkt sig at åbne for en konkret datodiskussion. Heller ikke partiets politiske ordfører, Pia Christmas-Møller, melder klart ud. »Det er ikke til diskussion, at vi vil af med de forbehold, men det er for tidligt at tage stilling til hvornår«, siger hun. Samme holdning har Venstres politiske ordfører, Jens Rohde.