Ligkistesag styrker åbenhed

Den tidligere direktør for Arbejdernes Ligkistemagasiner Hans Thomsen har scoret en gevinst på mindst 263.000 kroner i offentlig begravelseshjælp, der ifølge loven ellers skulle være gået til forældrene til sene aborter eller dødfødte børn. Det skete ved kunstigt at puste begravelsesudgifterne i vejret, når det hedengangne bedemandsfirma stod for begravelser af dødfødte børn og sene aborter. I stedet for at sende de penge til forældrene, der ikke blev brugt til de afdøde børns begravelser, beholdt ligkistemagasinet overskuddet. Det gav i perioden fra januar 1997 til december 1999 en gevinst på »i alt ikke under 263.000 kroner«. Det fremgår af en såkaldt retsmødebegæring fra Københavns Politis bedrageriafdeling, som Politiken i går fik aktindsigt i efter lang tids tovtrækkeri med retssystemet. Retsmødebegæringen oplister i fem punkter anklagemyndighedens sigtelse mod ligkistemagasinets eks-direktør, der bl.a. sigtes for dokumentfalsk, bedrageri og underslæb. Aktindsigt Da Hans Thomsen i januar i år for første gang skulle i retten, i Københavns Byret, begærede Politiken aktindsigt i anklagemyndighedens detaljerede henvendelse til retten, men blev mødt med et afslag. Politiet havde anmodet om, at der blev afholdt et lukket, såkaldt indenretligt forhør i Københavns Byret, som kunne ende med, at den sigtede afgav tilståelse - og at sagen kunne føres til doms under retsmødet. En retsmødebegæring skal efter reglerne indeholde en beskrivelse af myndighedernes grundlag for at rejse sag mod den pågældende person samt redegøre for, hvad sagen handler om. Men til trods for at pressen efter en lovændring i 1999 har fået markant forbedrede muligheder for at få aktindsigt i sådanne sager, gav byretten afslag. Begrundelsen var, at der var tale om et indledende retsmøde, hvor der ikke var pligt til at udlevere retsmødebegæringen, selv om der forelå mulighed for, at sagen blev færdigbehandlet. Afgørelse kæret Den afgørelse kærede Politiken og fik støtte fra Dansk Journalistforbund og Danske Dagblades Forening. Politiken fik medhold i Østre Landsret, og denne afgørelse blev i går stadfæstet af Højesteret, der i sin begrundelse blandt andet skriver: »Da Københavns Politis skrivelse af 5. november 2001 (retsmødebegæringen, red.) indeholdt oplysninger om, at sagen eventuelt ville kunne afgøres som tilståelsessag efter retsplejelovens paragraf 922, var skrivelsen omfattet af retten til aktindsigt efter retsplejelovens paragraf 41 a, stk. 1«. Det er første gang, spørgsmålet om pressens adgang til en retsmødebegæring prøves som principiel sag. »Fremover er det nu klart, at journalister også har adgang til retsmødebegæring i sager, hvor der ikke er udformet et egentligt anklageskrift«, siger pressejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole. Principiel sejr Advokat Tyge Trier, der har ført sagen for Politiken, kalder sagen en principiel sejr for dansk retsreportage: »Kendelsen i dag fra Højesteret er et markant signal om, at man skal tage formålet med lovændringen alvorligt. Formålet var at styrke pressens arbejdsvilkår i dækningen af straffesager og retssager. Højesteret har nu klart sagt, at dette princip skal tages alvorligt«. Vil blive brugt I journalistforbundet bebuder direktør og jurist Anne Louise Schelin, at kendelsen vil blive brugt flittigt fremover for at øge journalisters adgang til dokumenter. »Vi hilser kendelsen med glæde, og vi vil fortsætte indsatsen for at få ændret reglerne, så der bliver tale om endnu større åbenhed, end tilfældet er i dag«, siger Anne Louise Schelin. Trods mere end to års undersøgelser er det endnu uvist, hvornår anklagemyndigheden er klar med det endelige anklageskrift mod Hans Thomsen.