Bremse på etnisk sortering

En dansk kvinde var konverteret til islam og blev ansat på et plejehjem. På grund af sin tro nægtede hun at servere svinekød for de ældre. Og da en mandlig beboer på plejehjemmet oven i købet skulle have bragt en morgensnaps, gik kvinden helt i baglås. Hun blev rådet til at søge et andet job. Virkelighed i sundhedssystemet Eksemplet stammer fra den virkelighed, der i stigende omfang skal håndteres i det danske social- og sundhedssystem: at de etniske minoriteter skal udfylde mange af hullerne i et system med skrigende arbejdskraftmangel. I de senere dage har historien om racisten, der ikke ville behandles af en iransk læge på amtssygehuset i Gentofte, været til offentlig debat. Sagen har rejst et ramaskrig, fordi sygehuset føjede racisten. Men der er også mange eksempler på, at mennesker af fremmed etnisk herkomst af kulturelle årsager ikke ønsker at udføre bestemte serviceydelser. Blufærdighed »Muslimer har typisk blufærdighedsgrænser, der ikke er mage til danskeres. Vi har blandt andet været nødt til at kontakte en muslimsk imam for at få slået fast, at der ikke står noget i Koranen om, at man ikke må vaske en person af det andet køn forneden«, forklarer Anne -Lise Nielsen, faglig sekretær i FOA's social- og sundhedsafdeling. Hun mener dog, at social- og sundhedsuddannelserne efterhånden tager hånd om den slags kulturel modstand. »Hvis eleverne begynder at sortere i arbejdsopgaverne, tager man en samtale med dem. Fastholder de, får de at vide, at de nok skal søge en anden uddannelse«, forklarer Anne-Lise Nielsen. Hun erkender, at det sker, at nogen gennemfører hele uddannelsen som social- og sundhedshjælper og først bagefter støder på kravet om at udføre alle opgaver. Ældre afviser også fremmede Det modsatte - at danskere afviser at blive betjent af personer, der ser for anderledes ud - sker også. »Men her har vi den samme holdning: Det skal vi som udgangspunkt ikke acceptere. Hvis en ældre medborger siger, at der ikke skal komme en fremmed i hendes eller hans hjem, prøver man nogle gange at sende en anden. Men andre gange bliver der sagt: »Hvis du ikke kan bruge den hjælp, vi tilbyder dig, kan du ikke få nogen«. Som regel fører det med sig, at den pågældende accepterer«, siger Anne-Lise Nielsen. På Højdevang Sogns Plejehjem på Amager i København har plejehjemsleder Aase Damtoft lignende erfaringer på begge områder: at nogle af de gamle vrisser ad 'de fremmede' og er utrygge ved dem. Og at nogle af de ansatte fra de etniske minoriteter kan være kræsne med opgaverne. Kontant håndtering nødvendig Men begge problemstillinger skal imødegås kontant, mener Aase Damtoft: »Vi havde en sød pige i praktik, og hun havde det svært med at have kropskontakt med de gamle. Hun skulle virkelig tages ved hånden. Men jeg synes, at de ellers på skolerne er gode til at klare det«, siger hun. Plejehjemslederen finder det mere problematisk, at nogle af de ældre ikke vil have 'hende dér' ind i deres stuer - fordi »hende dér« er mørk i huden eller går med tørklæde. »Der kan være tale om mobberi fra de ældres side, og det må vi skride ind overfor og tage i opløbet«, fastslår Aase Damtoft. Hun er ellers vant til, at plejehjemsbeboere prøver at vælge og vrage i personalet - også når det handler om køn. Jævnligt kan en ældre beboer af pæredansk afstamning for eksempel komme i tanker om, at hun ikke ønsker at blive vasket af en mand. Mænd kræver kvinder »Vi tilgodeser den slags ønsker, hvis vi kan uden for meget besvær. Men ellers må de give sig. Det er sjovt nok, at den slags kan opstå, for disse kvinder har jo typisk født børn og er dengang blevet undersøgt af mandlige gynækologer uden problemer«, ler Aase Damtoft. Også i hjemmeplejen er der eksempler på forsøg på kønssortering. Den kan bestå i, at ældre mænd helst ikke vil have mandlige social- og sundhedshjælpere eller -assistenter til at fjerne nullermænd, forklarer Anne-Lise Nielsen fra FOA. »Men også i den situation er vi ret kontante. Der er efterhånden så mange mænd i vores sektor, at en weekendvagt kan bestå af for eksempel seks mænd og to kvinder. Og så må vi sige til de ældre: Vi har ikke andet at give dig«.